
Jobfesten siden 2012 går dog uden om mange yderkommuner, viser en ny analyse fra Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfærd (Vive). - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Analyse: Jobfesten er meget ulige fordelt på tværs af kommunerne
Beskæftigelsen er stigende i de fleste kommuner. Jobfesten går dog uden om mange yderkommuner, viser ny analyse fra VIVE.
Udgivet: 16/01/2025
Siden 2012 har arbejdsmarkedet været i konstant fremgang, hvor beskæftigelsen har slåt den ene rekord efter den anden.
I de fleste kommuner har antallet af arbejdspladser også oplevet en stigning. Dog ser flere yderkommuner ud til at være blevet efterladt i udviklingen.
Det viser en ny analyse fra Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfærd (Vive).
Fik du læst?
2025 bliver beskæftigelsesområdets skæbneår: Tre fokuspunkter du bør holde særligt øje med
Den økonomiske krise i slutningen af 00’erne ramte beskæftigelsen i Danmark hårdt, samtidig med at arbejdsstyrkens størrelse blev reduceret (jf. figur 1).
Siden 2012 er beskæftigelsen steget år for år og nået nye rekordhøjder, selv efter et midlertidigt fald under coronapandemien i 2020.
Fra 2012 til 2023 er antallet af beskæftigede steget med 16 procent og rundede i 2023 over 3,1 millioner. Samtidig er antallet af arbejdsløse – svarende til forskellen mellem de to kurver i figur 1 – faldet markant.
På landsplan er der siden 2012 med andre ord skabt en betydelig vækst i antallet af arbejdspladser. Stigningen dækker dog over store forskelle på tværs af kommunerne. Hvor nogle kommuner i årene fra 2012 til 2023 har fået 30-40 procent flere arbejdspladser, har andre kommuner oplevet et fald på 5-10 procent.
Yderkommuner halter efter i jobvæksten
Yderkommunerne skiller sig ud med en langt mere beskeden vækst i arbejdspladser siden 2012 sammenlignet med andre kommuner.
Mens væksten på landsplan har været 16 procent, er antallet af arbejdspladser i yderkommunerne kun steget med 4 procent i perioden 2012-2023. Til gengæld har bykommunerne oplevet en markant fremgang, hvor antallet af arbejdspladser i 2023 er 21 procent højere end i 2012.
Figur 2 opdeler kommunerne i fire grupper baseret på deres by- og landkarakteristika samt pendlingsmønstre. Yderkommunerne, som omfatter 30 kommuner, kendetegnes ved mindre byer med under 30.000 indbyggere og en stor andel af borgere, der enten bor langt fra større byer eller pendler til arbejde i andre kommuner.
Mellem 40 og 50 procent af de beskæftigede pendler til arbejde i en anden kommune end deres bopæl. Alligevel er der en tydelig sammenhæng mellem væksten i arbejdspladser og antallet af beskæftigede i de enkelte kommuner. Kommuner med stor vækst i arbejdspladser fra 2018-2023 har også oplevet en tilsvarende stigning i antallet af beskæftigede borgere, fremgår det af analysen fra VIVE.
Data og metode bag analysen
Analysen er baseret på ECO Nøgletal og bygger på data om kommunernes udgifter, struktur og befolkningsmæssige sammensætning fra Danmarks Statistikbank (www.statistikbanken.dk).
Find flere tal fra din kommune, eller se demoversionen af ECO Nøgletal på eco.vive.dk.
Se for eksempel tabeller om folkeskolen og specialundervisningselever i kommunerne:
Tabel 2.30 Erhvervsstruktur 2023
Tabel 2.31 Vækst i erhvervene 2019-2023
Graf 2.34 Arbejdsstyrke og beskæftigelse 2017-2023.
ECO Nøgletal leverer tabeller med nøgletal samt grafer med udviklinger på 19 forskellige udgiftsområder i den kommunale sektor. Hver kommune bliver sammenlignet med en gruppe af kommuner med tilsvarende rammebetingelser på det enkelte udgiftsområde.
Kilde: VIVE
Sidst opdateret: 16/01/2025 - 08:14










































