Særloven giver ukrainske flygtninge lov til at arbejde og gå i skole i Danmark samt benytte sig af sundhedsydelser.

Særloven giver ukrainske flygtninge lov til at arbejde og gå i skole i Danmark samt benytte sig af sundhedsydelser. - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Ukrainske flygtninge kan bo og arbejde i Danmark frem til 2026

Et stort flertal i Folketinget har forlænget særloven for ukrainske flygtninge frem til marts 2026.

Udgivet: 28/11/2024

Del artiklen:

Folketinget har besluttet at forlænge særloven for ukrainere, der er flygtet efter Ruslands invasion af landet i februar 2022.

Ingen partier stemte imod ved afstemningen i Folketingssalen tirsdag, og dermed er loven forlænget til den 17. marts 2026. Alle partier stemte for, med undtagelse af Alternativet, der hverken stemte for eller imod.

Særloven giver ukrainske flygtninge lov til at arbejde og gå i skole i Danmark samt benytte sig af sundhedsydelser.

Særloven blev vedtaget i marts 2022. Rusland havde i februar samme år invaderet Ukraine.

Siden har de to lande været i krig, og Danmark har stået aktivt på Ukraines side.

Den første særlov - kaldet ukrainerloven - gjaldt i første omgang i to år, inden den altså senere blev forlænget.

I 2022 stemte partiet Frie Grønne imod særloven, mens Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet hverken stemte for eller imod.

Der var dengang blandt andet ballade om, at udgifterne til særloven - opgjort til 2,2 milliarder kroner i 2022 - primært skulle finansieres af udviklingsbistanden, der bliver givet til verdens fattigste.

Det udløste kritik fra den daværende S-regerings støttepartier.

/ritzau/

Sidst opdateret: 28/11/2024 - 09:38

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]