Beskæftigelsen for psykisk sårbare førtidspensionister og mennesker med nedsat psykisk funktionsevne skal øges.

Derfor vil regeringen og et flertal af Folketingets partier prioritere midler til dem, som ikke er den del af arbejdsfællesskabet endnu.

Det fremgår af regeringens udspil til SSA-reserven.

Konkret vil aftalepartierne afsætte 105,5 millioner kroner til bl.a. midler til Jobbanken, som har til formål at skabe øget beskæftigelse til psykisk sårbare førtidspensionister samt til KLAPjob og Senior Erhverv, som er indsatser målrettet førtidspensionister med kognitive handicap og seniorer over 50 år.

Derudover prioriteres midler til joballiancen, som skal hjælpe i overgangen mellem de særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser og ordinær uddannelse eller beskæftigelse.

850 millioner fordeles til mennesker med udfordringer

I alt sikrer årets SSA-reserve 850 millioner kroner til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Formålet med reserven er at tilgodese nogle af de grupper i velfærdssamfundet, som har de største udfordringer.

Der gives blandt andet penge til disse initiativer:

• Omkring 100 mio. kr. til de allermest udsatte borgere, som lever på gaden og ofte har et misbrug og psykiske problemer. Der gives eksempelvis midler til sociale viceværter, der kan støtte mennesker i hjemløshed, der flytter i bolig.
• Omkring 65 mio. kr. til voldsudsatte. Blandt andet til Lev Uden Vold og til ambulant behandling.
• Knap 50 mio. kr. specifikt til sundhedsindsatser i almene boligområder, der skal bekæmpe ulighed i sundhed.
• Omkring 70 mio. kr. til handicapområdet – blandt andet til servicehunde til personer med psykiske handicap og til en handlingsplan for uddannelse og beskæftigelse for mennesker med handicap
• Omkring 23 mio. kr. til adoptionsområdet – blandt andet til en samlet drøftelse af både fortiden og fremtiden for international adoptionsformidling til Danmark samt til at styrke den hjælp, som adopterede kan modtage efter adoption.

SSA-reserven er en pulje, som Folketingets partier årligt udmønter for de næste fire år. Midlerne gives til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet mv., og ordførere fra alle partier er med i forhandlinger om, hvordan midlerne skal bruges.