"Om det bliver et udspil eller bare konkrete initiativer, er der ikke taget stilling til endnu, men regeringen er meget optaget af, at vi tager fat i de allermest udsatte og sikrer, at de ikke bliver tabt imellem stolene," siger socialministeren.

"Om det bliver et udspil eller bare konkrete initiativer, er der ikke taget stilling til endnu, men regeringen er meget optaget af, at vi tager fat i de allermest udsatte og sikrer, at de ikke bliver tabt imellem stolene," siger socialministeren. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Udsatte ud af jobcentrene: Regeringen holder døren på klem

En nye værdighedsreform sigter mod at give udsatte fred fra beskæftigelseskrav, men politikere drøfter risikoen for eksklusion fra arbejdsmarkedet.

Udgivet: 08/10/2024

Christina Yoon

Politisk journalist

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Statsminister Mette Frederiksen brugte store dele af sin tale ved Folketingets åbning på at tale om den kommende værdighedsreform, hvor hun vil føre en ny og mere værdig socialpolitik.

Regeringen ønsker blandt andet, at de mest udsatte ikke længere skal være en del af beskæftigelsesindsatsen, og det har skabt en bekymring om, hvorvidt døren til arbejdsmarkedet ville blive lukket helt til de allermest udsatte.

Den problematik er regeringen dog opmærksom på, siger den nyudnævnte social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i et interview med NB-Social.

"Det er noget af det, som beskæftigelsesministeren Ane Halsboe-Jørgensen kommer til at drøfte med partierne på området. Derfor kan jeg ikke sige så meget om det lige nu. Vi arbejder med værdighed helhedsorienteret, hvilket betyder, at vi både kigger på social-, beskæftigelses-, justits-, og sundhedsområdet. Og vi kigger på initiativer hele vejen rundt, hvor beskæftigelse kun er en af flere områder."

I regeringens finanslovsforslag har den afsat 450 millioner frem mod 2027 til at skabe mere værdighed for de allermest udsatte.

Det dækker over 100 millioner i 2025, 150 millioner i 2026 og 200 millioner årligt fra 2027.

"Vi starter med at afsætte 100 mio. kr. på finansloven til det her – og så vokser det. Hvis man accepterer, at en gruppe mennesker ikke skal mødes med systemkrav, ikke skal møde ind til beskæftigelsessamtaler og så videre, burde det ikke blive dyrere for samfundet. Målet er at give dem fred og ro og det tilbud, de har brug for. Men ikke desto mindre sætter vi nogle ressourcer af, fordi alting koster penge," har formand for Moderaterne og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tidligere sagt til Jyllands-Posten.

Sidst opdateret: 08/10/2024 - 09:12

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]