Med folketingets åbning tirsdag er det for alvor tid for de folkevalgte på Christiansborg begynde arbejdet. Og ser man på den planlagte lovændringer, bliver der nok at tage fat på.

Af lovpakken fremgår det, at regeringen til februar vil behandle en kommende reform af beskæftigelsesindsatsen på baggrund af de kommende forhandlinger om en ny indsats.

I sin åbningstale afslørede statsminister Mette Frederiksen, at regeringen vil følge anbefalingen fra ekspertgruppen, som sidst i juni netop forslog, at antallet af samtaler i kommuner og a-kasser reduceres med 500.000.

Beskæftigelsesministeriet har i alt 14 lovforslag på programmet det kommende år.

Oktober

Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet)

Lovforslaget har til formål at indføre en ny arbejdspligt, hvor borgerne som udgangspunkt skal være i arbejdspligt op til 37 timer om ugen i eksempelvis nytteindsats, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder optjeningsreglerne mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti fra oktober 2023.

Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.)

Lovforslaget har til formål at gennemføre en reform af kontanthjælpssystemet, som forenkler systemet, understøtter at flere kommer i arbejde og hjælper børnene. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra oktober 2023.

Ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (Krav om fremvisning af legitimation og flere oplysningskrav i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT))

Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod brug af illegal arbejdskraft. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om en styrket indsats mod social dumping mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra maj 2024.

Ændring af lov om social pension, lov om Udbetaling Danmark og barselsudligningsloven (Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og bidragssatsen til barselsudligningsordningen)

Lovforslaget har til formål at indføre en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse (ældrechecken). Denne del af lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og udmønter en del af aftalen om grøn luftfart i Danmark mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra december 2023. Lovforslaget regulerer desuden bidragssatsen til barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked (Barsel.dk) på baggrund af indstilling herom fra ATP’s bestyrelse.

Lov om indkvartering af ansatte

Lovforslaget har til formål at indføre visse mindstekrav til boligforholdene, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om en styrket indsats mod social dumping mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra maj 2024.

November

Ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen (Forenkling og målretning i sygedagpengesystemet)

Lovforslaget har til formål at forenkle og målrette sygedagpengesystemet, bl.a. til gavn for den enkelte borger og kommunerne. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fra marts 2024.

Ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet og forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice DK og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål)

Formålet med lovforslaget er at oprette et nyt Arbejdsmarkedsråd bestående af arbejdsmarkedets parter, som drøfter forhold bredt på både arbejdsmiljøområdet og beskæftigelsesområdet.

Der lægges med lovforslaget samtidig op til at nedlægge de i alt 11 råd under Beskæftigelsesministeriets område, i form af Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de 8 Regionale Arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørådet. Desuden lægges der op til at nedlægge Helbredsoplysningsrådet. Med lovforslaget nedlægges også Jobservice Danmark, ligesom de beskæftigelsespolitiske mål afskaffes. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025.

Ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Præcisering af udlandsophold og afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate)

Lovforslaget indeholder bl.a. en præcisering af reglerne om kortvarige udlandsophold i lov om aktiv socialpolitik. Derudover afskaffes skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate, hvilket realiserer den politiske aftale herom mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra marts 2024.

December

Ændring af lov om arbejdsmiljø (Entreprenørstop)

Med lovforslaget foreslås hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om entreprenørstop på byggepladser, hvor virksomhederne gentagne gange bryder arbejdsmiljøloven med betydelig risiko for de ansattes sikkerhed eller sundhed. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om en styrket indsats mod social dumping mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra maj 2024.

Februar

Ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Harmonisering af regler om anmeldelse, en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker m.v.)

Med lovforslaget foreslås det, at ændringer, der svarer til ændringer gennemført ved tre ændringslove af den danske arbejdsskadesikringslov i 2019, 2020 og 2021, også bliver gennemført i den grønlandske arbejdsskadesikringslov. Herudover foreslås det, at de lovbestemte frister for behandling af arbejdsskadesager, som er blevet afskaffet i Danmark ved lov i 2023, ligeledes afskaffes i Grønland. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, lov om mægling i arbejdsstridigheder, lov om folkeskolen og lov om kommunal indsats for unge under 25 år (Ændring af reglerne om unges fritidsjobs, nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen, hjemmel til adfærdsbaseret kommunikation til ansatte m.fl., håndtering af oplysningspligten og retten til indsigt efter databeskyttelsesreglerne, Arbejdstilsynets anvendelse af kunstig intelligens, klarificering af reglerne om årsløn m.v., sagsbehandling i Arbejdsretten, undervisningspligtens ophørstidspunkt samt hjemmel til, at kommunernes uddannelses- og erhvervsvejledning kan omfatte fritidsjob m.v.)

Lovforslaget indeholder regelændringer om unges fritidsjobs, forslag om nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen, hjemmel til direkte kommunikation til ansatte og andre målgrupper om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, håndtering af oplysningspligten og retten til indsigt efter databeskyttelsesreglerne samt hjemmel til Arbejdstilsynets anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med tilsynets opgaver. Desuden indeholder lovforslaget en ændring af undervisningspligtens ophørstidspunkt, som fremrykkes fra udgangen af juli til udgangen af juni, og af bestemmelserne om kommunernes uddannelses- og erhvervsvejledning for unge under 25 år, som indebærer, at fritidsjob kan inddrages i vejledningen. Endelig indeholder lovforslaget mindre ændringer i arbejdsskadesikringsloven om klarificering af reglerne om årsløn m.v. samt ændring af sagsbehandlingsregler for visse sager i Arbejdsretten og konsekvensændringer bl.a. som følge af nedlæggelsen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om flere unge i fritidsjob mellem alle Folketingets partier fra september 2024.

Ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.fl. (Opfølgning på kommende forhandlinger om et nyt beskæftigelsessystem)

Lovforslaget skal udmønte ændringer som følge af kommende forhandlinger om en ny beskæftigelsesindsats. Regeringen har nedsat Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, som i juni 2024 er kommet med anbefalinger til en reform af beskæftigelsesindsatsen med fokus på større faglig frihed i tilrettelæggelsen af indsatsen, forenkling af reglerne samt værdighed for den enkelte borger. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Ændring af regler for udbetaling af pension, kontanthjælp m.v. for personer, der er dømt til behandling i retspsykiatrien)

Lovforslaget har til formål at skabe mere ensartede regler om udbetaling af sociale ydelser uanset, om ydelsesmodtageren er indsat til afsoning i fængsel eller arresthus eller dømt til behandling

i retspsykiatrien. Lovforslaget er en opfølgning på beslutningsforslag nr. B 154 fra folketingsåret 2023/24.

Ændring af lov om social pension (Forhøjelse af folkepensionsalderen)

Med lovforslaget foreslås det at forhøje folkepensionsalderen med virkning fra 2040, således at danskernes levetid fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om levetidsindeksering af folkepensionsalderen mellem den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra september 2015.