Siden 2011 er uddannelse og anden aktivering for forsikrede ledige blevet politisk reduceret med to tredjedele.

På den baggrund har Enhedslistens Victoria Velasquez på vegne af Folketingets Beskæftigelsesudvalg spurgt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om en opgørelse over udviklingen af udgifterne til beskæftigelsesindsatsen i kommunerne de seneste fem år.

"Det er meget kortsigtet at skære så voldsomt i uddannelse og aktivering. Det modsiger fuldstændig tanken om uddannelse som noget, man kan tage hele livet, samt muligheden for at opkvalificere sig eller skifte spor i arbejdslivet. Sidst, men ikke mindst, er det også i modstrid med, at regeringen ønsker at hæve pensionsalderen," siger Victoria Velasquez til NB-Beskæftigelse.

Enhedslistens beskæftigelsesordfører er samtidig bekymret over, at ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats foreslår at skære yderligere på lediges ret til efteruddannelse.

"Vi ved jo alle sammen, at der bliver yderligere brug for faglærte og kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Derfor hænger det ikke sammen," fastslår Victoria Velasquez.

Når det gælder de samlede udgifter til beskæftigelsesindsatsen i kommunerne, udgør reduktionen af uddannelse og anden aktivering dog kun en mindre del.

Hovedårsagen til reduktionen i udgifter de seneste fire år skal findes i besparelserne på 1,1 milliarder kroner til tidlig pension, populært kaldet Arne-pension.

Nedenfor ses ministeriets opgørelse over udviklingen af de offentlige økonomiske omkostninger af indsatsen for hver kommune over de seneste fire år.

Første kort viser kommunernes udgifter pr. borger, mens det andet kort giver et overblik over de samlede udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats.