Vi har hørt det før.

Jobfesten vil snart lakke mod enden, og ledigheden vil begynde at stige. Nu forudser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny prognose, at ledigheden trods pæn økonomisk vækst vil stige med 100.000 de kommende år.

Men selvom det umiddelbart lyder skidt, at der bliver flere ledige, så er der på ingen måde tale om en katastrofe, siger Frederik Olsen, der er analytiker i AE og har været med til at udarbejde prognosen.

"Det er jo altid ærgerligt for den enkelte, der bliver ramt af ledighed. Men sammenligner vi med årene inden corona, så vil vi stadig ligge på et lavere niveau end dengang. Og i tidligere prognoser forudså vi en mere markant stigning i ledigheden, og derfor er den nye prognose et udtryk for, at dansk økonomi og især arbejdsmarkedet faktisk har udviklet sig mere positivt på det seneste, siger Frederik Olsen.

Ifølge prognosen vil dansk økonomi vokse med 0,9 procent i år, med 1,9 procent i 2025 og med 1,6 procent i 2026.

Risiko for afskedigelser

En behersket vækst, der vil holde beskæftigelsen nogenlunde uændret, men som altså ikke kan forhindre, at flere bliver ledige.

"Efter sådan en buldrende højkonjunktur, som vi har været igennem, er der risiko for, at arbejdsgivere bliver mere påpasselige og vælger at afskedige medarbejdere, hvis efterspørgslen begynder at løje af."

"Især medicinalindustrien har oplevet ekstremt høj vækst og også skabt aktivitet i den øvrige økonomi. Vi forventer, at den og andre eksporttunge brancher går lidt ned i gear," lyder det fra Frederik Olsen.

Ledigheden ramte en foreløbig bund i april 2022, hvor knap 72.000 kontanthjælps- og dagpengemodtagere var uden arbejde. Siden er tallet steget til knap 87.000 i juli måned.

Men der er stadig lang vej op til de 160.000, der var arbejdsløse i tiden efter finanskrisen - og der kommer vi heller ikke op lige foreløbig, vurderer Frederik Olsen.

"Forudsætningerne er helt anderledes i dag. Der er en langt større opsparing end dengang, og boligmarkedet indikerer heller ikke nogen overophedning."

"Samtidig har vi udsigt til lavere renter, der kan sætte gang i både investeringer og forbrug, som vil understøtte beskæftigelsen. Så der er ingen grund til at frygte et hårdt tilbageslag eller en stor afmatning," siger analytikeren.

Personer på kanten af arbejdsmarkedet er kommet i job

Beskæftigelsesfremgangen de senere år er særligt drevet af to grupper: seniorer og indvandrere.

Nedenstående figur viser, at beskæftigelsesfrekvenserne hos de 60-64-årige samt hos de ikke-vestlige indvandrere er steget ganske voldsomt.

En tidligere analyse fra AE har vist, at personer over 60 år har stået for knap 40 procent af beskæftigelsesfremgangen, mens indvandrere har stået for 45 procent.

For de +60-årige er det personer, der fortsætter med at være beskæftigede frem for at trække sig tilbage eller blive afskedigede, mens det for de ikke-vestlige indvandrere i høj grad er personer, der har været i Danmark i lang tid, men først nu har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet.

Også flere kontanthjælpsmodtagere er kommet i job og langtidsledigheden ligger nu historisk lavt. Antallet af personer på kontanthjælp eller lignende ydelser er omtrent halveret de seneste ni år. Det er blandt andet sket som følge af beskæftigelsesfremgangen.

Beskæftigelsesfremgangen er det største socialpolitiske fremskridt i årtier.

Erfaringer viser, at personer, der kommer i beskæftigelse inden en højkonjunktur slutter, i langt højere grad er beskæftiget 10-15 år senere.

"Det vil også blive tilfældet for en stor del af dem, der er kommet i beskæftigelse nu. Derfor kan det nuværende beskæftigelsesopsving få stor betydning for beskæftigelsen fremover," konkluderer analysen.