
- Foto: Katrine Boyer Grube
Jobcentre kan søge tre nye puljer hos STAR målrettet udsatte ledige
STAR har i august åbnet for ansøgninger til tre puljer målrettet udsatte ledige, som kommuner kan søge.
Udgivet: 13/08/2024
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har oprettet tre nye puljer målrettet udsatte ledige.
Puljerne, på i alt 22.4 millioner kroner, kan ansøges af kommuner, private og offentlige virksomheder, a-kasser, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner samt brancheorganisationer.
Der er ansøgningsfrist på løbet af september.
Læs mere om hver enkelt pulje nedenfor:
Pulje skal hjælpe personer med svage basale færdigheder
Der er udmeldt en pulje, som skal hjælpe personer med ordblindhed og/eller læse-, skrive- og regneudfordringer med at fastholde eller opnå beskæftigelse. Ansøgningsfristen er torsdag d. 5. september 2024 kl. 12:00.
Læs mere om puljen her.
Pulje skal styrke samarbejdet om ledige med særlige udfordringer
Jobcentre og a-kasser kan frem til d. 13 september 2024 søge midler fra en ny pulje, som skal understøtte samarbejdet om dagpengemodtagere, der har gavn af en helhedsorienteret indsats.
Læs mere om puljen her.
Ny pulje: Støtte til at hjælpe udsatte unge til at få et fritidsjob
Det er nu muligt for kommuner og civilsamfundsorganisationer, der arbejder med udsatte unge i alderen 13-17 år, at søge den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats. Puljen har til formål at hjælpe udsatte unge med at få et fritidsjob. Ansøgningsfrist den 16. september 2024 klokken 12:00.
Læs mere om puljen her.
Sidst opdateret: 13/08/2024 - 08:19










































