Jobcentrenes indsats har siden SVM-regeringens tiltræden i slutningen af 2022 ikke modtaget mange pæne ord i den offentlige debat. Sagsbehandlere er ligefrem blevet gjort til syndebukke.

De oplever blandt andet at blive hængt ud på sociale medier, få delt deres fulde navn, og fra tid til anden bliver ansatte endda udsat for psykisk eller fysisk vold.

Det siger flere kommunale beskæftigelseschefer i en rundspørge foretaget af NB-Beskæftigelse.

"Der er en hård tone på de sociale medier og vores medarbejdere nævnes ofte ved navn," konstaterer en jobcenterleder i NB-Beskæftigelses survey.

"Vi har oplevet en forråelse i tonen, både i det personlige fremmøde og på sociale medier, hvilket har medført, at flere sagsbehandlere har været nødsaget til at søge professionel hjælp, for at få bearbejdet oplevelserne," skriver en anden i en kommentar.

Flere peger på den politiske retorik fra Christiansborg som en direkte årsag.

"Centralt har politikerne talt os ned i mange år og cementeret deres mistillid med krav om, at vi arbejder med værdighedsmål. Selvom den største borgerutilfredshed, vi møder, er begrundet med centrale politiske beslutninger, der er truffet i forhold til ydelsesniveau, aktiveringskrav, sanktionsregler med videre. Det nærmer sig hykleri, når jobcentrene er blevet hængt ud for at levere på en politisk bestilt opgave. En opgave som vi har løst godt og loyalt," skriver en jobcenterchef.

Trusler fører i nogle tilfælde til sygemeldinger

I 2023 var det samlede antal politianmeldelser om krænkelser, trusler og fornærmelig tiltale mod offentligt ansatte på 3.160. Det viser en aktindsigt NB-Beskæftigelse har søgt hos Rigspolitiet.

Det har været umuligt at få svar på, hvor mange af anmeldelserne der har rod i jobcentrene.

NB-Beskæftigelse har blandt andet bedt 149 kommunale beskæftigelseschefer svare på, om sager med psykisk eller fysisk vold mod personalet har ført til sygemeldinger.

Blandt de 33 besvarelser vi fik retur, svarer hver tredje ja til, at psykisk eller fysisk vold har ført til sygemeldinger.

"Der har været enkeltstående episoder, som har ført til kortere sygemeldinger, eller ønsker om ikke at skulle have nogen kontakt med den truende borger. En typisk løsningsmodel er, at vi sætter to personer på opgaven, herunder typisk en leder som den ene person. Så minimerer vi risikoen for sygemeldinger," lyder det i en besvarelse.

"Heldigvis kun kortvarige sygemeldinger. Men oplevelserne sidder alligevel i kroppen, og de dukker op igen selv længe efter," skriver en anden.

"Det påvirker medarbejderne voldsomt, at medierne så ensidigt bringer enkeltsager frem, og på den måde er medierne fanebærer for en dagsorden om 'de dårlige jobcentre'. Det stemmer ikke overens med de undersøgelser vi selv laver i forhold til tilfredshed," skriver en tredje.

Initiativer med anonymisering er en svær balancegang

To jobcenterchefer skriver, at man har ansat vagter for at skabe tryghed blandt ansatte. De tilbydes også kurser i konflikthåndtering.

I flere kommuner har man desuden indført initiativer med anonymisering af medarbejdere. Men det er en svær balancegang, fremhæver jobcentercheferne.

"Vi har for eksempel anonymiseret de skilte, der hænger i indgangen, så man kun kan se fornavne. I breve med afgørelser og lignende benytter vi fortsat hele navnet. Vi anbefaler dog medarbejdere at undlade mellemnavne eller kun benytte mellemnavne, hvis deres efternavne er let genkendelige," lyder det fra en jobcenterchef.

Andre ser dog ikke, at anonymisering er forenelig med relationsarbejde.

"Det er den forkerte vej at gå. De ansatte skal altid fremstå menneskelige og som konkrete personer."

"Rigtig meget af det vi laver, er relationsarbejde og det hænger ikke rigtig sammen med en anonymisering af medarbejderne. Indtil videre har vi valgt ikke at ændre den nuværende åbenhed. Vi udleverer fortsat visitkort med fulde navn og kontaktoplysninger."

"Jeg synes, det er en svær balancegang. Som udgangspunkt ved vi rigtig mange ting om borgerne, blot ved at have deres cpr-nummer. Derfor virker det ulige, at de ikke kender deres sagsbehandlers rigtige navn."

Kasper Ejlertsen, næstformand i HK Kommunal, er enig i, at det er problematisk at anonymisere medarbejdere.

"Vi må aldrig sænke troen og tilliden til systemet, og for mig er det afgørende, at når vi møder systemet, ved vi, hvem vi snakker med. Derfor mener jeg, at vi bør holde fokus på forebyggelse," siger Kasper Ejlertsen.

HK: Øget behov for forebyggelse

Den hårde retorik påvirker uundgåeligt de ansatte, og derfor savner både HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening større fokus på jobcentrenes arbejdsmiljø.

"Først og fremmest vil jeg sige, at de fleste borgere heldigvis er godt tilfredse med den indsats, vi yder på jobcentrene. Desværre er der også utilfredse borgere, hvor det giver sig udslag i en særdeles uhensigtsmæssig grad. Ofte kommer det til udtryk på sociale medier, hvor kommunalt ansatte bliver udskammet. Trusler og chikane må aldrig accepteres," siger Kasper Ejlertsen, der er ny næstformand i HK Kommunal.

Han efterlyser et større fokus på forebyggelse, og han mener i det hele taget, at det er et område, der kræver mere bevågenhed.

Kasper Ejlertsen forklarer blandt andet den uhensigtsmæssig opførsel med, at en stor del af jobcentrenes klienter ofte har andre problemer end ledighed.

"Mange borgere er pressede eller befinder sig måske ligefrem i en livskrise. Pres skaber ofte et modpres. Det skal bestemt ikke forstås som en accept af uhensigtsmæssig opførsel, men det skal give en forståelse af, at der skal tages nogle særlige hensyn. Det betyder, at medarbejderne skal have ordentlig tid til at hjælpe borgerne," lyder det fra Kasper Ejlertsen.

Dansk Socialrådgiverforenings forkvinde Signe Færch kalder tallene fra NB-Beskæftigelse alvorlige.

Ifølge en såkaldt NOA-undersøgelse fra Arbejdstilsynet, som senest blev gennemført i 2023, svarede 19,3 procent af socialrådgiverne, at de har oplevet trusler om vold inden for det seneste år. I en tilsvarende undersøgelse fra 2021 var tallet 11,8 procent.

Der er en tilsvarende markant stigning i tallene, når det handler om chikane. Det oplevede 26,4 procent i 2021. To år senere var tallet steget til 33,7 procent.

De tal dækker dog alle socialrådgivere. Der foreligger ingen særskilte tal for jobcentrenes sagsbehandlere.

"Hver eneste gang, man bliver udsat for trusler eller chikane, har det store konsekvenser for den enkelte. Vi må aldrig acceptere, at man udsættes for den slags, fordi man passer sit arbejde. Skulle det ske, er det afgørende, at medarbejderne tilbydes den relevante hjælp," påpeger Signe Færch. Hun er enig i, at der er behov for mere forebyggelse.

"Vores faglighed er et af vores bedste værktøjer. Der er ingen tvivl om, at forebyggelse kræver, at man har de rette kompetencer, og at man har rammerne til at udføre sit arbejde godt og udfolde sin faglighed. Derfor skal vi have skabt et system, hvor den enkelte borger føler sig mødt og respekteret," siger hun.

Et godt råd til ekspertgruppen

Signe Færch har et godt råd til ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats. Den afleverer om få uger sine anbefalinger til regeringen.

"Der ligger en stor opgave i at få gjort op med den mistillid, som lige nu præger systemet både overfor borgere og medarbejdere. Når borgere bliver mødt med en mistillid, som er lagt ind i lovgivningen, kan det skabe uhensigtsmæssig adfærd. Det skal ikke være en undskyldning, men det kan være en forklaring."

"Og for medarbejderne betyder mistilliden, at vi nogle gange ikke har mulighed for at anvende den faglighed, som kan forebygge truslerne."