Sager om aktivitetsparate borgere på kontanthjælp volder stadig problemer for kommunerne.

Det viser en ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der gransker 96 sager fra 12 kommuner, der har sanktioneret en aktivitetsparat eller jobparat kontanthjælpsmodtager, der er udeblevet fra et tilbud eller en samtale. 

De 42 af sagerne handler om jobparate borgere. Her ville Ankestyrelsen ændre eller hjemvise 11 af sagerne, hvis de blev behandlet som klagesager. Og i de øvrige 54 sager, der handler om aktivitetsparate borgere, ville Ankestyrelsen ændre eller hjemvise de 20, hvis de blev behandlet som klagesager.

Tallene overrasker ikke professor og ph.d. John Klausen fra Juridisk Insitut ved Aalborg Universitet.

“Det viser det samme mønster, vi har set før. Der er store problemer med de aktivitetsparates retssikkerhed, når der er fejl i 40 procent af de undersøgte sager. Det er netop den gruppe, hvor der er særlige regler, der skulle sikre retssikkerheden, fordi det er en svagere og mere udsat gruppe,” siger han til NB-Beskæftigelse. 

Tal fra Ankestyrelsen viser, at den i 2023 omgjorde 18,7 procent af de sager, hvor borgere klagede over kommunernes afgørelser om sanktioner. Det er et fald fra 30,6 procent året før. Når borgeren klager, skal kommunen revurdere sagen. Kun hvis kommunen fastholder afgørelsen, sendes den videre til Ankestyrelsen. 

“Noget tyder på, at kommunerne er blevet bedre til rette fejl, når borgeren klager og dermed pynte på omgørelsesprocenterne, siger John Klausen og fortsætter:

“Det er dog dybt bekymrende, at der er større fejlprocenter i de sager, som Ankestyrelsen tilfældigt undersøger end i de påklagede sager. Nogle af de svageste grupper udnytter tilsyneladende ikke den retssikkerhedsgaranti, der er i klagesystemet”.

Ifølge Ankestyrelsen består fejlene blandt andet i, at borgere ikke er blevet vejledt i overensstemmelse med lovgivningen. Disse sager ville blive ændret, hvis Ankestyrelsen fik dem ind som en klagesag. Endelig er der eksempler på, at kommunerne ikke har vurderet, om der er særlige forhold, der gør, at en borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse. Også disse sager ville blive ændret af Ankestyrelsen, da kommunerne skal lave den vurdering.

Ankestyrelsen vil nu invitere de deltagende kommuner til et dialogmøde om resultaterne for at styrke kommunernes praksis. Derudover skal byrådene i de 12 kommuner også behandle praksisundersøgelsen.