
KL har offentliggjort en ny undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrene fra 1. kvartal 2024. Her svarer knap 9 ud af 10 virksomheder, at de er samlet set tilfredse eller meget tilfredse med jobcenteret. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ny undersøgelse: 9 ud af 10 virksomheder er tilfredse med jobcentrene
I en ny undersøgelse af borgernes erfaringer med jobcentrene, svarer 87 procent af virksomhederne, at de samlet set er tilfredse eller meget tilfredse. Mere end 4.200 virksomheder har deltaget.
Udgivet: 14/05/2024
Virksomhederne er fortsat glade for samarbejdet med jobcentrene.
Således svarer næsten 9 ud af 10 virksomheder, at de samlet set er tilfredse eller meget tilfredse med jobcenteret (87 procent), og størstedelen af virksomhederne vil anbefale et samarbejde med jobcentret til andre virksomheder.
Det viser en ny tilfredshedsmåling med mere end 4.200 besvarelser fra 1. kvartal 2024, som KL står bag.
4 ud af 5 virksomheder svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med jobcenterets forståelse for virksomhedens behov (81 procent), og næsten lige så meget er tilfredse eller meget tilfredse (77 procent) med jobcenterets evne til at finde en kandidat der passede til virksomhedens behov.
Mere end halvdelen af virksomhederne ansætter en medarbejder som følge af samarbejdet med jobcenteret om rekruttering.
Virksomhederne forventer et rekrutteringsbehov
Mere end hver tredje virksomhed forventer at have behov for at rekruttere nye medarbejdere inden for de næste 3 måneder (36 procent), og lige så meget forventer at benytte jobcentret, når medarbejderne skal findes, viser undersøgelsen.
Læs flere resultater fra undersøgelsen her.
Hovedkonklusioner fra undersøgelsen
Virksomhederne er meget tilfredse og vil anbefale jobcenteret
Næsten 9 ud af 10 virksomheder er samlet set tilfredse eller meget tilfredse med jobcenteret igennem forløbet (87 pct.), og størstedelen af virksomhederne vil anbefale et samarbejde med jobcentret til andre virksomheder.
Virksomhederne er tilfredse med jobcentrenes forståelse for deres behov
9 ud af 10 virksomheder vurderer, at forståelse for virksomhedens behov er vigtigt eller meget vigtigt i samarbejdet med jobcenteret (90 pct.). Samtidig er mere end 4 ud af 5 virksomheder tilfredse eller meget tilfredse med jobcenterets forståelse for virksomhedens behov (81 pct.).
Jobcentrene fandt kandidater, der passede til virksomhedernes behov
Mere end 3 ud af 4 virksomheder er tilfredse eller meget tilfredse med jobcenterets evne til at finde en kandidat der passede til virksomhedens behov (77 pct.). Mere end halvdelen af virksomhederne ansatte en medarbejder som følge af samarbejdet med jobcenteret om rekruttering (53 pct.), og 3 ud af 4 virksomheder (77 pct.) indgik en aftale omkring virksomhedspraktik, løntilskud eller lignende som følge af samarbejdet om opkvalificering.
Virksomhederne forventer et rekrutteringsbehov og vil benytte jobcenteret
Mere end hver tredje virksomhed forventer at have behov for at rekruttere nye medarbejdere inden for de næste 3 måneder (36 pct.). Derudover forventer mere end hver tredje virksomhed at benytte jobcenteret, når der skal rekrutteres nyt medarbejdere (37%)
Kilde: KL
Sidst opdateret: 14/05/2024 - 07:52











































