28 kommuner i Danmark er ramt af et dobbelt problem. Kommunen har en høj andel af borgere på overførselsindkomst, og samtidig er der en stor andel af de borgere, som også får andre sociale ydelser.

Det skriver NB-Økonomi.

Modsat kan otte kommuner glæde sig over, at samtidig med at de har meget få borgere på overførselsindkomst, så er der en meget lille andel af de borgere, som også trækker på andre sociale ydelser.

Det viser helt nye tal, som for første gang indregner både overførselsindkomster og andre sociale ydelser på alle kommuner. Selvom antallet af borgere på overførselsindkomster er faldet i alle kommuner, så viser de nye tal, at afstanden mellem top og bund ikke er indsnævret. Eksempelvis er andelen af borgere, som modtager både overførselsindkomst og andre sociale ydelser ni gange større i Lolland end i Hørsholm.

Nyt datasæt for borgere på offentlige ydelser

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har netop opdateret et stærkt udvidet datasæt for andelen af borgere, der er på forsørgelsesydelser, der også modtager sociale ydelser, kaldet Socialdatamålingen. Tidligere år har opgørelsen kun dækket 45 kommuner, men i den nuværende opgørelse er data opdateret for alle kommuner tilbage til 2018. De nye tal i Socialdatamålingen viser, at skævheden forstærkes, når der også ses på sociale ydelser (efter Serviceloven).

Ses der alene på andelen på forsørgelsesydelse, er der nemlig kun fem kommuner, der ligger mere end 50 procent over landsgennemsnittet og ingen, der ligger under 50 procent af gennemsnittet. Hvis man ser på begge størrelser, er der 28 kommuner, der ligger mere end 50 procent over landsgennemsnittet og otte kommuner, der ligger under 50 procent af gennemsnittet.

Det vil sige, at i de kommuner, hvor der er relativt mange borgere på forsørgelsesydelse - som dagpenge eller førtidspension - er der samtidig en højere andel af disse borgere, der modtager en eller flere sociale ydelser ved siden af.

I kortet herunder kan du se hvor høj andelen af borgere, der modtager begge typer ydelser, er i din kommune (artiklen fortsætter under kortet).

Det er først og fremmest i kommunerne længst væk fra de største byer, at andelen af borgere, der modtager begge typer ydelser, er størst. Lolland, Langeland og Odsherred er de kommuner med den største andel borgere på begge typer ydelser.

I Dragør, Solrød, Frederiksberg og Vallensbæk kommuner er det kun én procent eller mindre af borgerne i den erhvervsaktive alder, der modtager både offentlig forsørgelse og sociale ydelser.

Andel borgere på forsørgelsesydelse, der modtager social ydelse

I kortet herunder kan du se, hvor stor en andel af de borgere, der modtager en forsørgelsesydelse, der også modtager sociale ydelser i din kommune i 2022 (artiklen fortsætter under kortet).

Forskellen i forhold til det øverste kort er, at der her kun ses på de borgere, der er på forsørgelsesydelse, altså dagpenge, kontanthjælp eller lignende, mens kortet ovenfor viser andelen af alle borgere i den erhvervsaktive alder.

Lolland Kommune ligger højest med en andel på 18,8 procent af de borgere, der er på forsørgelsesydelse, som også modtager sociale ydelser. Og Lolland er også den kommune, der har den største andel borgere i den erhvervsaktive alder - næsten halvdelen - der er på offentlig forsørgelse.

Modsat ligger fx Hørsholm Kommune med 13,4 procent på offentlig forsørgelse - og af dem modtager 8,2 procent sociale ydelser.

Det svarer til, at når der i Hørsholm er 1 ud af 100 borgere, der modtager både en forsørgelsesydelse og en social ydelse, er der i Lolland Kommune 9 ud af 100 borgere, som det ses af det øverste kort i artiklen.

Udvikling siden 2018

Forskellene er ikke blevet indsnævret i årene siden 2018. Andelen er faldet i alle kommuner, bortset fra Langeland, men afstanden mellem top og bund er stadig den samme. Når der er så mange yderkommuner, der er blå på kortet, hænger det sammen med, at ændringen opgøres i procentpoint. På landsplan er andelen faldet en smule fra 12,5 procent til 10,7 procent.

I kortet herunder kan du se ændringen i din kommune.

Forsørgelsesydelser

Andelen af dagpengemodtagere - både pga. ledighed og sygdom - der også modtager en social ydelse, er meget lav, 3-4 procent i 2022. Det afspejler, at ledighed og sygdom for langt de fleste er en forbigående hændelse.

I den anden ende af spektret er det næsten hver anden borger i ressourceforløb, der modtager sociale ydelser. Ressourceforløb er netop rettet mod borgere med komplekse problemer, som har brug for en længerevarende indsats for at komme på fode igen.