Så meget taber eller vinder kommunerne på udviklingen i førtidspension
Nogle kommuner har vundet økonomisk på udviklingen i antal førtidspensionister, mens andre har tabt store millionbeløb. Se udviklingen fra 2023 til 2024 her.
Udgivet: 11/04/2024
Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne vinder og taber økonomisk på udviklingen i antallet af førtidspensionister.
Det viser nye beregninger på baggrund af tal fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) foretaget af NB-Økonomi.
Ser man eksempelvis på Randers, så taber kommunen 31,5 mio. kr. på udviklingen i antal førtidspensionister, fordi de har fået flere på førtidspension, end deres indbyggertal tilsiger. Det svarer til et tab på 314 kr. pr. borger. Helt i toppen ligger Lemvig, der taber 607 kr. pr. indbygger svarende til 11,6 mio. kr.
Tallene viser alene, hvordan udviklingen er gået fra februar 2023 til februar 2024. Det vil sige, om kommunerne har tabt eller vundet mere sammenlignet med året før. En kommune kan eksempelvis godt have vundet på udviklingen, fordi tabet er blevet mindre i 2024, end det var året før.
Det gælder eksempelvis Guldborgsund. Kommunen har en umiddelbar gevinst på udviklingen på 18,9 mio. kr. Men det skyldes, at det samlede tab per år er gået ned fra -225,5 mio. kr. til -206,6 mio. kr. I nedenstående kort kan man se alle tre tal for alle kommuner.
(Artikel fortsætter under kortet)
Men selvom kommunerne under et bliver kompenseret for de stigende udgifter af staten, så vil udgiftsudviklingen belaste kommunerne forskelligt. Årsagen er at, at kommunerne under et kompenseres for stigende udgifter til blandt andet førtidspension over balancetilskuddet. Kommuner med en vækst i udgifterne, som er højere end landsgennemsnittet, vil som udgangspunkt tabe penge, mens kommuner med en lavere vækst som udgangspunkt vil vinde penge - ganske enkelt fordi kompensationen fra staten er større end kommunens faktiske udgifter.
Afvigelse fra landsgennemsnittet
En anden måde at se forskellene på, er hvor meget kommunernes udgiftsniveau til førtidspension pr. indbygger afviger fra landsgennemsnittet på 594 kr. pr. indbygger.
Her kan man se, at Lolland Kommune bruger 692 kr. mere pr. indbygger sammenlignet med landsgennemsnittet. I den modsatte ende ligger Dragør, der bruger 378 kr. mindre.
Sådan har vi gjort
Antallet af førtidspensionister er hentet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) statistikbank. Udgifterne til førtidspension er hentet samme sted. Tallene er opgjort i 2024 priser.
For at finde den gennemsnitlige udgift til en førtidspensionist er de samlede udgifter delt med antallet af førtidspensionister i perioden. Det tal er opgjort som kommunernes udgift til ydelsen efter et år, som er 80 procent.
For at finde forskellen på kommunernes faktiske antal pensionister og det antal, de modtager refusion for, har vi fordelt det totale antal modtagere på landsplan efter kommunernes folketal.
Herefter er den gennemsnitlige udgift for en førtidspensionist ganget med den forskel. Til sidst har vi fundet udviklingen fra 2023 til 2024.
Sidst opdateret: 11/04/2024 - 08:24










































