
Michael Ziegler tog i sidste uge selv del i organisationsforhandlingerne med cheforganisationerne, men det til hans ærgrelse lykkedes det ikke KL at få gennemført ændringer i reglerne om fratrædelsesgodtgørelse. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Skuffet Ziegler efter forhandlinger om chefaftale: "Vi har et fælles problem"
KL lykkedes ikke med at ændre fratrædelsesgodtgørelsesreglerne for kommunale direktører og chefer.
Udgivet: 21/03/2024
KL gik ind til forhandlingerne med fagforeningerne, der repræsenterer de kommunale chefer og direktører, med et ønske om at ændre reglerne om fratrædelsesgodtgørelse.
Det lykkedes ikke at få chefernes forhandlere med på idéen.
"Vi står selvfølgelig altid på mål for de aftaler, vi laver. Men jeg er skuffet over, at det ikke lykkedes. Og jeg mener, at vi har et fælles problem, som vi i fællesskab burde have løst," siger Michael Ziegler (K), formand for KL's løn- og personaleudvalg, til NB-Kommune.
Var det en stor knast i forhandlingerne?
"Det var det. Jeg tror, det var den næstsidste aftale, der faldt på plads. Normalt er jeg ikke med til organisationsforhandlingerne. Det klares af sekretariatet i KL, men her følte jeg et behov for - inden vi gjorde regnebrættet op - at deltage i forhandlingsmødet for at sætte tryk på og understrege ønsket fra KL's side om at gøre reglerne tidssvarende. Det mener vi jo ikke, de er."
Det er fratrædelsesordningen for direktører, der har været ansat i få måneder, som kommunerne gerne vil gøre op med. Inden overenskomstforhandlingerne gik i gang, annoncerede KL, at det var et mål at indføre en trappemodel, som anvendes i staten og regionerne. Men da aftalen faldt på plads i sidste uge, var alt ved det gamle.
Den samlede sum, der skal udbetales til en kommunaldirektør eller andre administrative topfolk, kan overstige 3-4 millioner kroner. Michael Ziegler fortæller, at det er pressens og borgernes manglende forståelse for udgifter i dette niveau, som udgør et problem.
"Når man lægger opsigelsesperioden sammen med fratrædelsesgodtgørelsen og ganger det med årslønnen, bliver det et relativt højt beløb. Er det rimeligt efter to måneders ansættelse?", siger Høje-Taastrups borgmester, der ikke selv som borgmester har oplevet sådan en situation.
"Principielt kan man i det maksimale scenario ende på to års løn, og det har jeg svært ved at stille mig op at forklare og forsvare."
I og med kommunerne gjorde forsøget på at ændre vilkårene, mener borgmesteren, at det fremover må være cheforganisationernes lod at forsvare sig, når historierne om gyldne håndtryk til hurtigt afskedigede kommunale chefer rammer medierne.
Bærer ansvaret alene
At chefer og direktører skal tilbydes en fratrædelsesgodtgørelse, anerkender KL, men som det er i dag, føler arbejdsgiverne, at kommunerne bærer hele risikoen i forbindelse med ansættelsesforløbet.
"Det er klart, at risikoen forbundet med at få ansat den forkerte selvfølgelig også skal løftes af kommunerne. Men det er måske ikke rimeligt, at vi alene bærer ansvaret. Det er jo en fælles opgave at få lavet det rigtige match."
Hvad måtte chefernes organisationerne "betale" for at holde fast i ordningen?
"Sådan fungerer det ikke helt, når det er os, der kommer og vil have lavet noget om. Så er det os, der så at sige skal tilbyde noget. Det er dér, jeg havde håbet, at der var en større fælles erkendelse af et fælles problem - og dermed også en bredere vej til at finde en løsning. Det er ikke, fordi vi ikke er parate til at give noget for at lave noget om, men hvordan den snak var, vil jeg reservere til forhandlingsrummet," siger Michael Ziegler.
Læs mere om den nyindgåede chefaftale for OK24-perioden hos Djøf.
Sidst opdateret: 21/03/2024 - 11:54










































