Ingen anden faggruppe har gennem årene været udsat for så megen regulering som jobcentrenes sagsbehandlere.

Langt de fleste medarbejdere ser formentlig frem til et opgør med den mere end 30.000 sider store jungle af lovgivning, cirkulærer og forordninger. Det til trods kan en fremtid uden det vidtforgrenede styreværktøj også være angstprovokerende.

I hvert fald hvis man spørger Nicolaj Ejler, partner i konsulentfirmaet Realize og forfatter til bogen 'Professionel dømmekraft'.

"Sagsbehandlerne på beskæftigelsesområdet er udsat for en ekstrem overstyring. Det betyder, at regler og processer overskygger medarbejdernes faglighed.”

"Alligevel kan en kommende frihed også være angstprovokerende for nogle af de ledere og sagsbehandlere, som har vænnet sig til alle tjeklisterne. Det vil være risiko for, at de kommer til at indføre en masse lokalstyring, og dermed skyde sig selv i foden," siger Nicolaj Ejler til NB-Beskæftigelse.

Han mener, at regeringens bebudede opgør med bureaukratiet risikerer at skabe flere dilemmaer.

"Lad os sige, at man frisætter en række proceskrav til aktiveringen, uden at man samtidig fjerner diverse økonomiske refusionsregler. I sådanne tilfælde vil man sætte ledelserne i et stort dilemma. På papiret har de fået en frisættelse. Men hvis kommunens økonomi forringes af frisættelsen, så er vi lige vidt," mener Nicolaj Ejler.

For ham er det derfor afgørende, hvad regeringens reformering af beskæftigelsesindsatsen kommer til at bestå af.

Sagsbehandlere arbejder i et krydsfelt

Professionel faglighed er i høj grad et spørgsmål om dømmekraft. Det kræver autonomi, en vis grad af selvbestemmelse, at foretage faglige skøn og vurderinger med afgørende betydning for klienterne. Det oplagte svar på den bedste løsning er sjældent givet på forhånd.

Trods politikkernes mange ord om at sætte kommunernes jobindsats fri, er der paradoksalt nok betydelig politisk modvilje mod at slippe styringskravene. I det spil havner sagsbehandlerne i et krydsfelt, mener Nicolaj Ejler.

"Politikere og topembedsmand har jo haft et udtalt behov for at lægge et bundniveau ind under dømmekraften, fordi der er et ønske om standarder og en vis ensartethed. Det skaber et dilemma, som enhver fagprofessionel skal agere i. Men på beskæftigelsesområdet er den regulering og styring endnu tættere end for andre faggrupper," siger han.

Derfor kræver fremtidens ledelse, at dømmekraft og faglighed gøres kollektiv for at sikre friheden.

"Når jeg advarer om, at frisættelsen kan føre til lokalstyring, samtidig med, at jeg mener, at frisættelsen er en god ting, er det fordi vi ikke skal tilbage til 70'erne. Dengang var der hverken styring eller kvalitetsdefinitioner. Fagligheden skal tværtimod være kollektiv. Vi er nødt til at arbejde for at udvikle og styrke professionsfagligheden. Og for at gøre den kollektiv på tværs af de lokale centre," siger Nicolaj Ejler.

"Sagsbehandlerne skal have dømmekraften tilbage. Men den må ikke overlades til den enkelte, for så risikerer vi beslutninger taget på mavefornemmelser og intentioner. Dømmekraften skal bygge på et fælles fundament."

Fagligheden skal udvikles i hverdagen

Så det store spørgsmål er vel, hvordan vi finder den rette balance?

"Vi kan ikke efteruddanne os til en fuldstændig restriktiv definition af, hvad faglighed er i jobindsatsen. Til gengæld kan vi udvikle den i vores daglige arbejde. Vi skal understøtte dømmekraften med evidens- og praksisbaseret viden og systematisk faglig refleksion," siger Nicolaj Ejler.

‎

Formår man at finde den balance, har man et stort potentiale, mener Nicolaj Ejler. Han møder dog ofte den indvending, at der ikke er tid til at udvikle fagligheden i en travl hverdag.

"Men man behøver ikke at tage på kurser og workshops. Det er selvfølgelig ofte en god ide. Men refleksionerne kan også indgå i hverdagen. Det kan eksempelvis foregå ved at registrere nogle observationer, så man danner sig data ud fra praksis," siger Nicolaj Ejler.

Da Nicolaj Ejler i november talte om 'Faglighed og ledelse i fremtidens beskæftigelsesindsats' på KL’s JobCAMP henviste han til Leif Tøfting Kongsgaards forskning i faglig refleksiv praksis.

"Hans forskning underbygger behovet for at reflektere kritisk over egen praksis. Det kan også ske ved at skabe nogle rum hvor medarbejderne, f.eks. i et jobcenter, sætter tid af til at drøfte de dilemmaer, de møder hos borgere med komplekse problemer," siger Nicolaj Ejler.

Ejlers perspektiver er inspireret af den internationalt anerkendte forsker Bernardo Zacka, som også var oplægsholder på jobCAMP i ’22. Du kan læse mere om Zackas indlæg her.