30.000 ufaglærte unge mellem 25 og 29 år er ikke i gang med en uddannelse og har ikke noget arbejde. Siden 2016 er der ovenikøbet sket en lille stigning i antallet på 2.600 unge.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Se kommunefordelingen på danmarkskortet nederst i artiklen.

”Det er bekymrende, at så mange unge er parkeret på sidelinjen. På sigt kan det blive et stort problem for den enkelte, der ikke bliver en del af arbejdsmarkedet, og det vil øge de samfundsøkonomiske udgifter,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en meddelelse.

"Politikerne, embedsværket og kommunerne har stort fokus på de 43.000 unge uden job og uddannelse, der er mellem 15 og 24 år. Det er rigtig positivt. Men blandt de lidt ældre unge er der også en meget stor gruppe, der står udenfor. De bliver lidt glemt,” siger Emilie Damm Klarskov.

Udvid den kommunale ungeindsats

Det er bestemt fra Christiansborg, at alle kommuner skal have en kommunal ungeindsats målrettet unge under 25 år.

Ungeindsatsen indeholder blandt andet vejledning om valg af uddannelse og erhverv, ligesom alle unge skal have en plan for videre uddannelse, når de forlader grundskolen. Men ungeindsatsen gælder altså ikke for de 25-29-årige.

”Kommunerne har ansvar for at hjælpe unge på vej mod uddannelse eller beskæftigelse, men ungeindsatsen er begrænset til de 15-24-årige. Vi foreslår, at man udvider den kommunale ungeindsats til også at gælde for de 25-29-årige,” siger Emilie Damm Klarskov.

”To ud af tre af de 25-29-årige uden job og uddannelse modtager en offentlig ydelse. Så gruppen er i høj grad allerede i kontakt med kommunerne, der dermed har en god indgang til at hjælpe dem. Men det kræver, at man investerer i indsatser, der virkelig rykker noget,” siger Emilie Damm Klarskov.

Analysens hovedkonklusioner

Rettelse: I den første version af historien fremgik det, at Sorø og Lemvig var blandt de tre kommuner, hvor andelen uden job og uddannelse var steget mest. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udsendt en rettelse, hvor det forklares, at rådet havde lavet en fejl i angivelsen af kommunerne med den værste udvikling.