Trods samfundsøkonomisk fremgang er 42.000 unge i aldersgruppen 15-24 år hverken i uddannelse eller arbejde.

Det er et uacceptabelt højt tal, mener Radikale Venstre. Derfor foreslår partiet i et nyt udspil at give kommunerne helt frie tøjler til, hvordan de vil få den såkaldte restgruppe til at skrumpe. Målet for Radikale Venstre er, at restgruppen er 25 procent mindre i 2030.

Partiet er parat til at droppe alle proceskrav til kommunernes ungeindsats. I stedet skal de have metodefrihed, og De Radikale vil 'nedsætte et ”Smidighedsudvalg” med praktikere, som skal pege på uhensigtsmæssig stivhed og benspænd i regler og krav, og anbefalinger til, hvilke der er vigtigst at løse op for,' skriver de.

“Lad os sætte de unges drømme og potentiale foran politikernes ret og pligt. Lad os se det enkelte menneske frem for systemet. Lad os tænke nyt, så vi får flere unge med i fællesskabet," hedder det i udspillet.

“Vi hæfter os ved, at gruppen af unge mennesker, som hverken er i arbejde eller i uddannelse, har været forholdsvis konstant gennem mange år. Det er en stor falliterklæring, at vi ikke politisk har formået at nedbringe tallet," siger De Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa, til NB-Beskæftigelse.

Udviklingen går allerede den rigtige vej

Udviklingen går dog allerede den rigtige vej. I 2018 var 47.000 unge i alderen 15-24 år hverken i gang med en uddannelse eller i arbejde. På fire år er restgruppen reduceret med 5.000 unge. Det svarer til et fald på 11 procent.

“Det er rigtigt, at der har været nogle gode konjunkturer, som har betydet, at tallet er mindsket. Det ændrer ikke på, at vi fortsat har 42.000 unge mennesker, som sidder fast. Det er simpelthen for mange, og det kan vi ikke være bekendt," mener Samira Nawa.

Du siger, at konjunkturerne har betydet, at tallet er mindsket. Men for bare tre år siden i 2019 vedtog Folketinget lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som forpligtede alle kommuner til at have en tværgående ungeindsats. Det har vel også haft en effekt?

“Loven har givetvis også haft en betydning, ligesom Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) har det. Men jeg synes ikke, det er nok. Problemet er, at vi gennem mange år har lavet lovgivning på lovgivning og nedsat mere rigide rammer for, hvordan målene skal opnås. Vi vil gerne gå den anden vej. Vi har sat et ambitiøst mål. Til gengæld har vi løsnet op for, hvordan det skal opnås," siger Samira Nawa.

Jeres mål er, at antallet af unge uden hverken uddannelse eller job, skal være nedbragt med 25 procent i 2030. Hvordan hænger det sammen med, at kommunerne skal spare på ungeindsatsen de kommende år for at finansiere Arne-pensionen?

“Vi er ikke en del af den aftale. Tværtimod, er vi stærkt imod at spare på ungeindsatsen. I vores udspil følger der penge med som en social investering, som det er op til kommunerne at administrere," forklarer Samira Nawa.

Ud over at give kommunerne frie rammer, vil De Radikale opruste ungeindsatsen ved at tilføre Den Sociale Investeringsfond 500 millioner kroner over fem år.

Derudover skal der årligt afsættes 500 millioner kroner til blandt andet at løfte den toårige Forberedende Grunduddannelse (FGU) og erhvervsgrunduddannelsen (EUD).

Endelig vil partiet afsætte 200 millioner kroner til ungepsykiatrien.

Frivilligt om kommunerne vil deltage

I lægger op til, at det skal være frivilligt for kommunerne, om de ønsker at få frie tøjler i arbejdet med at formindske restgruppen. Hvorfor det?

“Ungeindsatsen fungerer allerede godt flere steder. Det skal selvfølgelig have lov at fortsætte. Det er de kommuner, som føler sig bundet af bureaukrati, der skal have tilbuddet om frihed. Kommunerne skal have frit valg, for hele ideen er jo netop at gøre op med de mange regler.”

Det er en kompleks gruppe, hvor mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser. Tror du, det er nok at holde en gulerod op for kommunerne og tilbyde dem frihed, hvis blot de leverer?

“Vi har snakket med rigtig mange kommunalt ansatte, som savner at bruge deres faglighed. De fortæller os, at de unge bliver kastet rundt i systemet. Og mange af kommunernes folk føler, at de bruger for meget tid på at dokumentere og leve op til de regler, som Christiansborg har underlagt dem. Så jeg tror, vi kan komme rigtig langt med vores udspil,” siger Samira Nawa.