Maj Skårhøj sættes i spidsen for ny forvaltning for Børn og Arbejdsmarked i Hjørring Kommune.

Maj Skårhøj sættes i spidsen for ny forvaltning for Børn og Arbejdsmarked i Hjørring Kommune. - Foto: Hjørring Kommune

Maj Skårhøj sættes i spidsen for ny forvaltning for arbejdsmarked i Hjørring

Maj Skårhøj får ansvaret for en ny helhedsorienteret børne- og arbejdsmarkedsforvaltning i Hjørring Kommune.

Udgivet: 30/11/2023

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Maj Skårhøj skal fra årsskiftet som direktør stå i spidsen for en helt ny forvaltning for børn og arbejdsmarked i Hjørring Kommune.

Hun har de seneste år bestredet en række ledende poster i Region Nordjylland – senest som vicedirektør i psykiatrien med særlig fokus på børn og unge, tværsektorielt samarbejde og digitalisering.

Nu får hun ansvaret for udvikling og drift af Hjørring kommunes nye Børn- og Arbejdsmarkedsforvaltning, der med sine service- og myndighedsområder rammer direkte ind i hjertet af den kommunale kernevelfærd.

Forvaltningen skal blandt andet bidrage til varige positive forandringer for borgere og virksomheder, og Maj Skårhøj ser frem til de nye udfordringer.

"Hjørring Kommune ligger nok i vandkanten af Danmark, men når det kommer til at tænke nyt og turde gå nye veje, ligger Hjørring absolut centralt. Jeg glæder mig til at blive en del af en organisation, der hver dag gør en forskel for borgerne i Hjørring Kommune, og jeg vil gerne bidrage til den nytænkning og handlekraft, organisationen er kendetegnet af," siger hun i en pressemeddelelse.

Med ansættelsen af Maj Skårhøj vil Hjørring Kommune igen operere med en komplet direktion.

Sidst opdateret: 05/12/2023 - 11:41

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]