Der er skruet ned for musikken til jobfesten på det danske arbejdsmarked. Men antallet af ledige stillinger er fortsat højere end i tiden før coronapandemien.

Der er skruet ned for musikken til jobfesten på det danske arbejdsmarked. Men antallet af ledige stillinger er fortsat højere end i tiden før coronapandemien. - Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Færre ledige stillinger: 'Men niveauet er fortsat højt'

Antallet af ledige stillinger falder, men sammenlignet med før coronapandemien, er niveauet væsentligt højere, påpeger cheføkonom i Dansk Metal, Erik Bjørsted.

Udgivet: 28/11/2023

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i tredje kvartal 2023 var 51.800 ledige stillinger i den private sektor. Dermed er antallet af ledige stillinger faldet med 2.200 fra andet til tredje kvartal 2023.

Cheføkonom i Dansk Metal, Erik Bjørsted tilskriver faldet i antallet af ledige stillinger de højere renter:

”Der er skruet ned for musikken til jobfesten på det danske arbejdsmarked. De højere renter har dæmpet aktiviteten i verdensøkonomien og herhjemme. Derfor er ordrebøgerne ikke så tykke, som de har været, og derfor hamstrer arbejdsgiverne mindre arbejdskraft,” skriver han i en skriftlig kommentar.

Niveauet i antallet af ledige stillinger er dog fortsat 16.300 over niveauet før coronapandemien, hvor det gik godt i økonomien.

Derfor forventer Erik Bjørsted en blød landing:

”Antallet af ledige stillinger er fortsat højere end i tiden før corona, hvor arbejdsgiverne højlydt beklagede sig over mangel på arbejdskraft. Det gør arbejdsgiverne stadigvæk. Jobmulighederne på det danske arbejdsmarked er derfor stadigvæk gode. Det tyder på, at arbejdsløsheden ikke kommer til at stige så kraftigt.”

Erik Bjørsted vurderer også, at mange virksomheder i øjeblikket holder på arbejdskraften af frygt for at mangle den senere hen. Det begrænser også stigningen i arbejdsløsheden:

”Efter pandemien har det været svært at finde kvalificeret arbejdskraft. Derfor er der mange arbejdsgivere, som tøver med at dele fyresedler ud, fordi de er bange for, ikke at kunne finde nye medarbejdere på den anden side af afmatningen. Det begrænser stigningen i arbejdsløsheden.”

Sidst opdateret: 28/11/2023 - 11:24

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]