DA: Virksomhedernes mangel på medarbejdere kan umuligt løses af jobcentrene
Virksomhedernes mangel på arbejdskraft er et bredt funderet problem, som langt fra kan løses ude i jobcentrene, påpeger DA i en ny analyse.
Udgivet: 23/11/2023
Kasper Rasmussen
Redaktør
Del artiklen:
Virksomhedernes mangel på arbejdskraft er et bredt funderet problem, hvor der ikke er ledige med de rette kompetencer nok til at løse virksomhedernes behov.
Til mere end 75 stillingskategorier havde virksomhederne flere forgæves rekrutteringer end antallet af ledige, der har stillingskategorien som jobmål, og som har været ledig i mere end 13 uger.
Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
"På nogle områder er problemet så omfattende, at givet de nuværende rammer er det ikke ude i jobcentrene, at udfordringen løses. Der skal folk til udefra," fastslår Erik E. Simonsen, vicedirektør og chef for arbejdsmarked og beskæftigelse i DA.
En del af løsningen er ifølge Erik E. Simonsen, at gøre det gøres nemmere for udlændinge at komme hertil i både kortere og længere tid for at bidrage.
Det kræver blandt andet et opgør med mængden af bureaukrati på området.
Med 84.400 ligger ledigheden allerede under den strukturelle ledighed - det ledighedsniveau der er forenelig med stabil pris- og lønudvikling - på cirka 115.000 personer. Derfor er mulighederne, ifølge DA, for at bringe ledigheden længere ned yderst begrænset.
DA: A-kassernes overtagelse kan forværre problemet
Analysen fra DA viser, at det særligt er den private sektor, der er udfordret i dag.
Omkring hver tredje virksomhed inden for byggeriet eller servicesektoren melder, at deres produktion bliver begrænset som følge af mangel på medarbejdere. Blandt industrivirksomheder mangler hver femte virksomhed medarbejdere, som figur 2 viser.
Derfor er jobcentrenes samarbejde med virksomhederne helt afgørende, mener Erik E. Simonsen.
"Desværre viser analysen, at der er grænser for, hvad jobcentrene efterhånden kan bidrage til. Det er derfor, vi siger, at der skal nye politiske tiltag til for at løse problemet," siger han.
Erik E. Simonsen frygter, at problemer bliver endnu større i det nye år, hvor a-kasserne overtager ansvaret for de forsikrede ledige de første tre måneder.
"Hvis der kommer til at gå længere tid, inden ledige kommer i beskæftigelse, når de skal forbi a-kasserne, vil den forgæves rekrutteringsrate stige, og vi kommer til at få et mindre smidigt system," mener Erik E. Simonsen.
Han mener, at det er uhensigtsmæssigt, at virksomhederne fremover skal samarbejde med 22 forskellige aktører, som a-kasserne udgør.
Styrken ved den enstrengede beskæftigelsesindsats, som jobcentrene står for, er ifølge DA, at virksomhederne blot skal henvende sig ét sted, når de mangler medarbejdere.
Sammenligner man lediges jobmål med virksomhedernes forgæves rekrutteringer, er de tydeligt, at de nuværende lediges kompetencer og jobønsker ikke 'matcher' med de medarbejdere, som virksomhederne efterspørger.
Lediges jobmål ("Jeg søger job som") er de stillingskategorier, som de ledige i deres CV angiver, at de søger job inden for og står til rådighed for. Ledige skal kunne bestride jobmålet med de kompetencer, som de allerede har eller vil have efter kort opkvalificering/oplæring. Ledige kan have flere jobmål og orienterer sig derfor mod en bredere vifte af job.
Der er 16 gange så mange forgæves rekrutteringer til stillingen som dagplejer end ledige med dette jobmål. Herefter følger elektriker, sosu-assistent, mekaniker og kok, hvor der var mere end tre gange så mange forgæves rekrutteringer som ledige med dette jobmål. Også til stillingerne som call center-medarbejder, sygeplejerske, sosu-hjælper og pædagog var der flere forgæves rekrutteringer end ledige.
Til stillingskategorierne produktionsmedarbejder, kontormedhjælper, køkkenmedhjælper, rengøringsassistent, kundeservicemedarbejder og handicaphjælper er der flere ledige med disse stillinger som jobmål end antal forgæves rekrutteringer.
Det afspejler, at stillingerne typisk ikke forudsætter formel uddannelse. Derfor burde de fleste ledige have forudsætningerne til at varetage jobbet og derfor søge job inden for disse områder – eventuelt med en forudgående kort opkvalificering.
Endnu større udfordring når ledige med mindst 13 ugers ledighed betragtes
Kigger man i stedet på antallet af ledige med mindst 13 ugers ledighed, er der endnu større forskel mellem virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere og antallet af ledige, som har disse job som mål.
For eksempel var der godt 2.500 forgæves rekrutteringer til elektriker, mens der kun er 250 ledige med minimum 13 ugers ledighed, der søger job som elektriker.
Inden for sosu, sygeplejerske og pædagog er der 9.500 forgæves rekrutteringer, men kun 2.900 ledige med over 13 ugers ledighed bag sig. Se nedenstående tabel.
Om analysen:
Analysen er foretaget ved at sammenholde virksomhedernes forgæves rekrutteringer til specifikke stillingskategorier ifølge den seneste rekrutteringssurvey fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) fra oktober 2023 med antallet af ledige med samme stillingskategori som jobmål, jf. Jobindsats.dk.
Den seneste rekrutteringssurvey dækker jobopslag i perioden december 2022 til maj 2023. Af den grund er der anvendt et gennemsnit af ledige over samme periode. Antallet af ledige er fra Jobindsats.dk. Både ledighedstallene fra Jobindsats.dk og antallet af forgæves rekrutteringer er ikke-sæsonkorrigeret tal.
NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.
