Kontanthjælpsmodtagere har i årevis været kastebold mellem skiftende regeringer, men nu skal nye aftaler på området, som et bredt flertal i Folketinget står bag, sikre politisk ro på området.

Torben Tranæs, som er professor og forskningsdirektør i VIVE, mener, at det nye system bliver enklere at navigere i for modtagerne. Han stod desuden i spidsen for Ydelseskommissionen, der i 2021 kom med anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem, som er udgangspunktet for aftalerne.

NB-Beskæftigelse har spurgt Tranæs, hvad han mener om de nye aftaler.

Han kalder det først og fremmest tilfredsstillende, at kommissionens anbefalinger langt hen ad vejen er blevet fulgt.

"Vi forsøgte at give et bud på, hvor enkelt man overhovedet kunne gøre det, hvis man tager alle andre hensyn til side andet end det helt overordnede formål med systemet. Vi nåede frem til, at potentialet er stort. Det synes jeg, aftalerne afspejler."

Men er der nogle elementer fra jeres anbefalinger, som du savner i kontanthjælpsaftalerne?

"Man har i kontanthjælpsaftalerne valgt at fortsætte med det optjeningssystem, vi har i dag. Vi foreslog et andet princip, hvor nyankomne skulle modtage en grundsats på linje med andre, som ikke lever op til beskæftigelses- og uddannelseskravet."

"Men jeg forventede heller ikke nødvendigvis, at alle vores anbefalinger ville blive fulgt," lyder det fra Torben Tranæs.

Når det gælder udsatte voksne langt fra arbejdsmarkedet, mener den tidligere formand for Ydelseskommissionen, at kontanthjælpsaftalerne giver luft til en mere fagligt tilgang, fordi både sagsbehandlere og borgere fremover skal bruge mindre tid på det administrative.

Systemet bliver nemmere at forholde sig til

Med aftalen om et nyt kontanthjælpssystem vil der fra 1. juli 2025 være tre satser.

Men stod det til Ydelseskommissionen, skulle det blot være to grundlæggende satser, sagsbehandlerne skulle forholde sig til. Sådan lød anbefalingen to år siden.

Havde man fulgt jeres anbefaling, kunne kontanthjælpssystemet vel blive endnu mere enkelt?

"Det er klart, at to er mindre end tre. Men det er ikke nødvendigvis så afgørende, når det gælder

de administrative omkostninger for borgere og sagsbehandlere. Når vi taler forenkling, betyder det i højere grad noget, at 225 timers-reglen og kontanthjælpsloftet nu afskaffes. Det vil gøre systemet langt nemmere at forholde sig til på begge sider af bordet."

Til gengæld skal sagsbehandlerne i stedet vejlede om et nyt boligstøtteloft og nye tiltag som medicintilskud, fritidstillæg og den kommende afklaringsret - det vil vel også komme til at kræve ressourcer af sagsbehandlerne?

"Det er korrekt. Der bliver også skruet op for administrative omkostninger på nogle områder - specielt ved de tiltag, du nævner der."

"Men når det gælder medicintilskud, er det faktisk blevet mere enkelt, end vi foreslog. Vi lagde op til, at det skulle indgå i flere såkaldte enkeltudgifter, der kunne søges, og det samme kan man faktisk sige om fritidstillægget. Her gik vi ikke ind i en konkret model for, hvordan det skulle gives. I stedet lagde vi op til, at sagsbehandlerne i højere grad skulle involveres, end tilfældet bliver nu," fortæller Torben Tranæs.

Ydelseskommissionen anbefalede et rimeligt ydelsesniveau, som tager udgangspunkt i familiernes behov, og som stiller sikkerhed om ydelsesmodtagerens økonomi. Synes du, den her nye mindstesats på 6553 kroner lever op til det?

"Vi kiggede ikke på ændringer. I stedet kiggede vi på niveauer. Det er vanskeligt at diskutere i den offentlige debat. Vi lagde leveomkostninger til grund for vores anbefalinger, mens man nu har valgt nogle andre pejlemærker," siger Torben Tranæs.

‎

Ifølge ham skal man huske på, at mange uddannelses- og arbejdsmarkedsparate ikke nødvendigvis kommer i job.

"Ofte går retorikken lidt på, at det er okay, at de får en lav ydelse, for de skal nok komme i job. Men sådan er virkeligheden jo langt fra. Der kan gå årevis, før de kommer i beskæftigelse. Derfor mener jeg, er der en problemstilling i, at man i kontanthjælpsaftalerne beslutter, at nogle skal leve på et bestemt niveau, mens jævnaldrene skal have 3-4.000 kroner mere, fordi de er visiteret til en anden form for aktivitet. Netop derfor anbefalede vi at fastlægge niveauerne efter leveomkostninger," lyder det fra Torben Tranæs.

"I aftalerne blander man aktiviteter og ydelser sammen, hvilket jeg har svært ved at se rationalet bag. Leveomkostningerne kan ikke afhænge af, om man er visiteret til det ene eller det andet. Så kan man altid diskutere politisk, om man synes satserne er for høje eller for lave," tilføjer han.