Aldrig før har så mange været i arbejde, og aldrig før har så få danskere været langtidsledige eller modtaget kontanthjælp.

Den aktive arbejdsmarkedspolitik tilskrives ofte den massive succes.

Men to ny analyser fra Rockwool Fonden og regeringens nedsatte ekspertgruppe sår nu tvivl om den antagelse.

Ifølge dem skal arbejdsmarkedsreformerne i 1990erne, hvor man stillede flere og hårdere krav til ledige, ikke alene skal have æren for, at den dengang tårnhøje ledighed faldt dramatisk fra omegnen af 9 procent til 4 procent ved årtusindskiftet.

At flere kom i arbejde efter 90'erne hænger ifølge analyserne i stedet sammen med en markant stigning af andelen uden for arbejdsstyrken. Faldet i ledigheden, der hidtil har udgjort beviset for fortællingen om den aktive arbejdsmarkedspolitik, bør derfor ses i et nyt lys, konkluderer de.

"Det er ganske vist rigtigt, at ledigheden faldt markant, efter indførelsen af nye reformer der styrkede den aktive beskæftigelsesindsats," lyder det fra Claus Thustrup Kreiner, professor i økonomi på Københavns Universitet og formand for regeringens ekspertgruppe.

"Men man oprettede samtidig nye ordninger, så færre personer blev talt med i ledighedsstatistikken. Kort sagt begyndte man at kategorisere flere personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet uden for arbejdsstyrken," uddyber han til NB-Beskæftigelse.

"Effekten på beskæftigelsen ser altså ud til at være en del mindre end faldet i ledigheden. Det tyder dermed på, at den helt store effekt ikke har været eksisterende."

Vejen er banet for markante forandringer

Opdraget fra regeringen til Claus Thustrup Kreiner og co. er, at de skal komme med konkrete modeller og anbefalinger til en beskæftigelsesreform, der fjerner unødvendige regler og skaffer besparelser på tre milliarder kroner i 2030. Det svarer til knap en fjerdedel af jobcentrenes udgifter i dag.

Den endelige afrapportering er først planlagt i juni næste år.

Baggrunden for den seneste analyse er ifølge formanden for ekspertgruppen at blive klogere på, hvorvidt det nuværende systemet overhovedet har haft den positive effekt, som den gængse opfattelse tilsiger.

“Det er et enormt komplekst beskæftigelsessystem, vi har fået opbygget. I ekspertgruppen har vi derfor spurgt os selv, om vi blot skulle tage udgangspunkt i det nuværende system, som vi så kan justere på hist og her, eller om vi i stedet skal tænke i væsentligt større ændringer," forklarer Claus Thustrup Kreiner.

Ifølge ham er det et tilfælde, at analysechefen hos Rockwool Fondens Forskningsenhed, Anders Bruun Jonassen, har arbejdet på samme projekt. Han kontaktede Claus Thustrup Kreiner i august, fordi han mente hans forskning var relevant for ekspertgruppen.

Det førte i fredags til en fælles offentliggørelse af resultaterne, som overordnet peger i samme retning. De to analyser giver dermed luft til større ændringer af beskæftigelsessystemet, uden at korthuset vælter, og ledigheden stiger markant, mener Claus Thustrup Kreiner.

"Med den nye viden i baghovedet kan vi godt sigte mod nogle mere radikale ændringer hele beskæftigelsessystemet," siger han.

Noget af det, ekspertgruppen kigger på, er blandt andet, om der i fremtiden skal være langt færre målgrupper i beskæftigelsessystemet, afslører han.

Skal ikke ses som argument for besparelser

Det er nærliggende at tænke, at resultaterne af de to analyse er meget belejlige med henblik på at retfærdiggøre milliardbesparelser på jobcentrene.

Men Claus Thustrup Kreiner understreger, at analyserne ikke skal ses som en legitimering af de bebudede besparelser på tre milliarder kroner, ligesom de ikke er et opgør med flexicurity-modellen, der overordnet ser ud til at virke. Danske ledige kommer markant hurtigere tilbage i job end i andre europæiske lande.

"Der er stadig tale om en kæmpe stor besparelse. Når det er sagt, har vi fået opbygget et enormt stort og ressourcekrævende system, som vi måske skal overveje at løsne op på. Eksempelvis når det gælder administrationen," siger han.

“Det er vigtigt at sige, at man ikke ud fra disse analyser kan konkludere, at besparelserne på tre milliarder kroner er rigtige. Det er en politisk beslutning. Analysen er i stedet med til at sætte retningen for vores videre arbejde," lyder det fra Claus Thustrup Kreiner.

Om analysen fra ekspertgruppen