Trods begyndende afmatning i økonomien er beskæftigelsen fortsat med at stige i år, men arbejdsmarkedet viser efterhånden tegn på lavere aktivitet med svagt stigende ledighed og en faldende efterspørgsel efter arbejdskraft.

Fra 2023 til 2025 vil der ske en nedgang i beskæftigelsen på 47.000.

Sådan lyder det fra Det Økonomiske Råd, som i denne uge har offentliggjort efterårets vismandsrapport.

Vismændene forventer et fald i beskæftigelsen på 20.000 personer i 2024 og 27.000 personer i 2025, som følge af afmatningen i dansk økonomi.

Vurderingen er, at beskæftigelsen bringes tilbage mod det skønnede strukturelle niveau.

Ifølge rapporten vurderes beskæftigelsen aktuelt at være cirka tre procent højere end det skønnede strukturelle niveau, og presset på arbejdsmarkedet er dermed betydeligt.

"Selv om der er udsigt til en vis afmatning, vurderer vi, at beskæftigelsen også i de kommende år vil ligge på et højt niveau,” siger overvismand Carl-Johan Dalgaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under grafen.

‎ ‎

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) forventer ikke, at faldet i beskæftigelsen bliver helt så kraftigt, som vismændene spår.

”Vi forventer, at en større del af beskæftigelsesfremgangen de seneste år er en varig forbedring af det strukturelle beskæftigelsesniveau. Problemet ved at undervurdere den strukturelle beskæftigelse er, at det har betydning for, hvor stort det finanspolitiske råderum bliver beregnet til at være. På den måde kan det få konsekvenser for den førte politik,” siger Michael Rosholm, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og formand for AE-rådet.

Tænketanken har tidligere vist i en analyse, at den strukturelle beskæftigelse kan være betydeligt undervurderet.

Kritiserer igen milliardbesparelser på jobcentre

I rapporten finder vismændene det hensigtsmæssigt, at regeringen før sommer nedsatte en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats.

Men ligesom tidligere kritiserer formandskabet regeringens beslutning om at spare tre milliarder kroner på jobcentrene.

"Et på forhånd fastlagt besparelsesmål kan enten betyde, at det fulde besparingspotentiale ikke udnyttes, eller at der gennemføres besparelser, som reducerer effektiviteten af beskæftigelsesindsatsen."

"Eventuelle besparelser i den aktive beskæftigelsesindsats bør i stedet være et resultat af en gennemgang af omkostninger og effekter ved de enkelte initiativer," skriver vismændene i efterårsrapporten.