
Kommuner taber 200.000 kroner, når det lykkedes at få en borger med et handicap i arbejde. - Foto: Anette Claudi
Trods anbefalinger: Staten straffer kommuners brug af småjob og løntimer
Løntimer er mantraet for fremtidens beskæftigelsesindsats, lyder det. Alligevel straffes kommunerne økonomisk hver gang de får en førtidspensionist eller en person med handicap i blot en times arbejde om ugen.
Udgivet: 24/08/2023
Flere løntimer på arbejdsmarkedet skal fremover være det bærende princip i beskæftigelsesindsatsen.
Sådan lyder anbefalingen i Reformkommissionens tredje og sidste rapport, der har fokus på unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet.
Ifølge kommissionen bør kommuner skal præmieres for at få folk i job. Men virkeligheden er det modsatte.
For samtidig med at Reformkommissionen og regeringen opfordrer kommuner til at få førtidspensionister og personer med handicap ud på arbejdsmarkedet gennem skånejob eller nogle få timers ordinær beskæftigelse, så udløser staten en solid økonomisk straf til de kommuner, som har succes på området.
Helt præcist mister en kommune 196.732 kroner, hver gang jobcenteret får en person med handicap i arbejde. Tilsvarende er der et tab for at få en førtidspensionist i arbejde nogle få timer om ugen på 72.312 kroner. Det viser data fra det kommunale udligningssystem, som udligningseksperterne i Dataproces bekræfter.
Du kan læse meget mere om sagen hos NB-Økonomi.
"Det er da dybt uhensigtsmæssigt. Vi troede, at vi gjorde noget godt for både mennesker og kommunekassen ved at få handicappede og førtidspensionister i job, og så viser et sig, at det giver kommunekassen et stort tab. Vi har haft en dialog med vores direktør, der har ansvar for området, men vi holder fast i vores strategi om at få folk i beskæftigelse, trods de tab, det medfølger," siger økonomidirektør Thomas Palner fra Hedensted Kommune.
I Hjørring Kommune siger kommunaldirektør Leif Johannes Jensen, at udligningssystemets incitamenter for at holde førtidspensionister og borgere med handicap ude af arbejdsmarkedet viser, at udligningssystemet er blevet mere fjollet i relation til overførselsindkomster.
"Hvis en kommune skal spare på velfærdsområderne, fordi de er gode til at få førtidspensionister og handicappede i job - ja så vil de fleste sige, at det er helt tosset," siger Leif Johannes Jensen. I Hjørring vil de dog fortsat arbejde for, at alle borgere får så god og stabil en tilknytning til arbejdsmarkedet som muligt.
I Randers Kommune har de et stort fokus på at få førtidspensionister i arbejde. Her kalder vicekommunaldirektør Lars Sønderby det: "en af de mange skævheder i udligningssystemet."
"Vi ved godt, at det smitter af på de sociale kriterier, men vi vil ikke lade det påvirke vores prioritering i Jobcenteret. Vi skal fortsætte med at få førtidspensionister i arbejde, selvom det gør ondt på økonomien," siger han.
Handicapformand: Tænk på det store billede
Formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen opfordrer kommunerne til at se på det store billede og ikke bare det økonomiske tab i udligningen.
”I det helt store regnskab, er det for samfundskassen og menneskeligt en gevinst at få mennesker med handicap i arbejde. Selv få timer med løn giver langsigtede positive effekter for ledige, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, viser nye analyser fra STAR. Samtidig viser de, at forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet også smitter af på deres børns jobfremtid,” siger han.
I forhold til kommunernes umiddelbare udligningstab, så mener Thorkild Olesen at kommunerne skal afvente en fremtidig revision af systemet.
”Det er en større opgave at se på den kommunale udligning. Men næste gang kunne man overveje at se på denne her socioøkonomiske del af udligningssystemet," siger han.
Politikerne vil have ministre på banen
På Christiansborg har politikerne kun hovedrysten til overs for incitamentet i udligningssystemet.
"Det er en absurd mekanisme og helt urimeligt, at kommuner bliver straffet for at hjælpe borgere med handicap i arbejde," siger Enhedslistens handicapordfører, Peder Hvelplund, til NB-Økonomi.
"Det er jo helt urimeligt, at kommuner straffes for at gøre en indsats, som regeringen netop efterlyser. Det er jo stik imod intentionerne om at sikre et mere rummeligt arbejdsmarked, og oveni har vi jo i flere sektorer desperat brug for arbejdskraft," siger Hvelplund.
Peder Hvelplund vil rejse problematikken over for indenrigsminister, Sophie Løhde (V).
Det er ikke kun i oppositionen, der er utilfreds over mekanismen. Venstres handicapordfører Christoffer Melson vil både rejse sagen for indenrigsministeren og beskæftigelsesministeren.
"Det her er jo uhensigtsmæssigt. Der skal jo være et positivt incitament til at få borgere i beskæftigelse. Det her er jo direkte demotiverende," siger Christoffer Melson.
Teknisk detalje spærrer udløser straffen
Forklaringen på det økonomisk incitament til at holde personer med handicap og førtidspensionister ude af arbejdsmarkedet er i det kommunale udligningssystem. Her er der et særligt socialt tilskud til personer uden for arbejdsmarkedet og borgere med handicap. Det bortfalder i det øjeblik, personer i de to grupper har blot en enkelt times arbejde om ugen.
Kommunen mister et årligt tilskud til 20-59 årige uden for arbejdsmarkedet på 72.312 kroner, når en førtidspensionister får en lønnet arbejdstime om ugen.
Ved personer med handicap, som er udviklingshæmmet, taber kommunen 196,732, da der er et særligt tilskud på 124.420 udover de 72.312 kroner.
Kommunerne sparer ofte ikke nogen offentlige ydelser eller sparer et meget lille beløb, fordi der typisk er tale om meget få løntimer om ugen.
Selv i den situation, hvor en person med handicap får fuldtidsarbejde og opgiver sin førtidspension, vil kommunens besparelse kun være cirka 190.000 kroner om året. Dermed vil kommunen stadig have et lille tab, men dertil kommer eventuelle ekstra udgifter til hjælpemidler og særlig støtte.
Sidst opdateret: 24/08/2023 - 12:18
Emner: Handicap




































