Ifølge beregninger fra Danske Handicaporganisationer er næsten 50.000 borgere med handicap klar til at tage et arbejde indenfor 14 dage. Med stor mangel på arbejdskraft er der et kæmpe potentiale for kommunerne såvel som borgerne selv.

Det skriver NB-Social.

Men hvordan får kommunerne så løftet den store gruppe borgere ud på arbejdsmarkedet? Ifølge seniorkonsulent Anette Hansen fra Cabi, der rådgiver om handicapkompenserende ordninger, handler det om at kompetenceudvikle ude i jobcentrene.

"Når vi får lavet den kompetenceudvikling i jobcentrene - altså prøver at få dem til at blive bedre til at spotte, når der er tale om især en kognitivt, fysisk eller en psykisk barriere, og de får fokus på først og fremmest at bruge de handicapkompenserende ordninger, så ved de, hvordan de kan arbejde med at kompensere funktionsnedsættelser i det konkrete job," siger Anette Hansen til NB-Social.

Det handler altså om, at medarbejderne i jobcentrene skal have mere viden, så de kan finde den rigtige handicapkompenserende ordning.

"Medarbejderne får fokus på at spotte de her handicap og hjælp til, hvilke greb de kan arbejde med, for at få borgeren placeret i det konkrete job ved hjælp af de her ordninger."

Handicapkompenserende ordninger skal modvirke diskrimination og ligestille borgere med handicap på arbejdsmarkedet. Det er både ledige og borgere i beskæftigelse, der kan gøre brug af dem, hvis de har en varig og betydelig funktionsnedsættelse.

Det kan eksempelvis være hjælpemidler, der ellers ikke er at finde på arbejdspladsen, en personlig assistent eller isbryderordningen, der er en form for løntilskud. Du kan læse mere om handicapkompensation her.

"Ordningerne bliver mest brugt til borgere med fysiske handicap. De bliver mest brugt til at fastholde folk og i mindre omfang til at få borgere i job," siger Anette Hansen.

Det betyder altså, at der er potentiale for både virksomhederne og kommunerne, der mangler hænder, og de cirka 50.000 borgere med handicap, der ønsker et job, hvis man får mere gang i de handicapkompenserende ordninger i forbindelse med bekæmpelsen af ledighed.

Særlig svært for dem med psykiske udfordringer

Ifølge Anette Hansen bliver de handicapkompenserende ordninger brugt for lidt til de borgere, der har psykiske eller kognitive udfordringer.

Her ser hun dog det største potentiale, da de fleste tilbageværende kontanthjælpsmodtagere i kommunerne har en eller anden form for psykisk eller kognitiv udfordring.

"Det er selvfølgelig meget sværere end en dårlig ryg eller bevægeapparat problematikker, der er meget konkrete. De psykiske udfordringer kræver nogle andre kompetencer," siger Anette Hansen og fortsætter:

"Men vi kan se, at kompetenceudviklingen af medarbejderne virker. Medarbejderne lykkedes med at få mennesker med de her typer af handicap eller funktionsnedsættelser i job."

Det handler også om at finde ud af, hvad barrieren er for den enkelte borger, påpeger Anette Hansen. I nogle situationer oplever borgeren med fysiske handicap kognitive barriere - og så er det her, der skal sættes ind, frem for et større fokus på de fysiske udfordringer.

Det er særligt de steder, hvor man har gennemført kompetenceudviklingen af medarbejderne, hvor man ikke længere kun bruger ordningerne til at fastholde medarbejderne men faktisk får ledige i job.

God investering for kommunerne

Rent økonomisk betaler det sig for kommunerne at lave den her investering, som Anette Hansen kalder kompetenceudviklingen af medarbejderne. Ifølge Cabis beregninger sparer kommunerne 3-4000 kroner per måned for hver borger, der kommer i arbejde ved hjælp af de her ordninger.

"Det er ikke ret mange mennesker, der skal i job, før den her investering er hentet hjem igen."

Derfor kalder Anette Hansen det for en win win situation, da man både hjælper borgeren, virksomhederne og kommunerne.

Job carving er vejen frem

Det er ikke kun Cabi og Anette Hansen, der har forslag til, hvordan man får borgere med handicap i job. VIVE's Frederik Thuesen har foreslået, at virksomhederne laver job carving.

Det begreb dækker over, at virksomheden tilpasser jobbet efter medarbejderens kvalifikationer og fysiske formåen.

"Man kan for eksempel godt have en regnskabsmedarbejder, der sidder i kørestol. Han/hun kan muligvis ikke rende rundt og servicere kunder, men kan godt sidde i en regnskabsafdeling," siger Frederik Thuesen til Fagbladet 3F.