Der er blot 10 dage til, at fire udvalgte kommuner efter planen skulle have frihed til at skaffe ledige i job på kommunernes egen måde. Alligevel er de fortsat uvidende om, hvilke statslige krav de skal opfylde, og om frikommuneforsøget overhovedet bliver til noget eller ej.

Det vakte ellers glæde i kommunerne, da de i september sidste år af den daværende S-regering blev udpeget som velfærdskommuner på beskæftigelsesområdet. Men så kom en ny regering til, og siden da har det været uvist, om man i Hillerød, Greve, Silkeborg og Aabenraa nu også får den lovede frihed i beskæftigelsesindsatsen fra 1. juli.

Det har skabt store frustrationer i de fire kommuner, som længe har forsøgt at råbe beskæftigelsesministeren op.

Da Ane Halsboe-Jørgensen (S) gæstede årets folkemøde, spurgte NB-Beskæftigelse beskæftigelsesministeren, hvorvidt velfærdskommuneforsøget bliver til noget eller ej?

“Jeg synes, det er virkelig dejligt, at den tidligere regerings planer om at frisætte er blevet grebet af de udvalgte kommuner, som har udvist et stort engagement. Men siden har der som bekendt været et folketingsvalg, og forsøget nåede ikke at blive vedtaget inden valget.”

“Den gode nyhed til de fire kommuner er, at ønsket om frisættelse deler den nye regering. Spørgsmålet er så, om det skal omfatte alle kommuner på en gang.”

Du vil altså ikke komme det nærmere, om de fire kommuner fortsat får status som velfærdskommuner eller ej?

“Hele målet med den øvelse og den politiske ambition lever stadigvæk til fulde,” siger beskæftigelsesministeren.

49 ud af landets 98 kommuner ansøgte sidste år KL om at blive del af frikommuneforsøget, der skulle bane vejen for et fremtidigt beskæftigelsessystem.

Men noget kunne altså tyde på, at Ane Halsboe-Jørgensen ønsker at afvente anbefalingerne fra den ekspertgruppe, som regeringen netop har nedsat, der om et år skal levere bud til regeringen om en ny indretning af beskæftigelsesindsatsen.