Af Asbjørn Sonne Nørgaard og Ask Lund Jakobsen, hhv. direktør og senioranalytiker i Tænketanken Cevea.

Reformkommissionens tredje og sidste rapport rummer masser af gode anbefalinger. Blandt

andet til forenkling af regler og systemer. Det er også en rigtig god idé med småjobs - løntimer – som en vej ud af kontanthjælpen for de unge, som ikke har mod på at gå i gang med en uddannelse nu og her.

Til gengæld er det en rigtig dårlig idé, når Reformkommissionen – ligesom Ydelseskommissionen for et par år siden – anbefaler, at udsatte unge skal sættes ned i kontanthjælp. Tænketanken Cevea har i en tidligere analyse vist, at den generelle nedsættelse af kontanthjælpen for unge 25-29-årige kun fik få i jobs, men gjorde rigtig mange fattigere. Med Reformkommissionens forslag skal også de udsatte unge have en lavere ydelse, og så bliver regnestykket endnu værre. Det viser kommissionen faktisk selv.

Ydelsen til unge i kontanthjælpssystemet uden kompetencegivende uddannelse hedder uddannelseshjælp. Har man ikke udsigt til at begynde på en uddannelse indenfor et år, vurderes man aktivitetsparat, hvilket i dag udløser en samlet ydelse på op til 11.994 kr. for ikke-forsørgere. En afskaffelse af aktivitetstillægget vil sænke ydelse for 13.350 udsatte unge ifølge kommissionens egne tal heraf er langt de fleste på uddannelseshjælp. Det er forskelligt, hvor meget ydelsen sættes ned. F.eks. mister en enlig forsørger 2.800 kr. om måneden. En 25-29-årig udeboende, der ikke har forsørgerpligt, vil miste 5.400 kr. om måneden og komme ned på en ydelse, der svarer til SU.

Men er det ikke rimeligt nok, kan man spørge? Nej, det er det ikke, for de udsatte unge er netop ikke i uddannelse. De kan ikke få et billigt SU-lån, og de kan ikke supplere deres indtægt med et godt studenterjob 15 timer om ugen. Det er ikke ressourcestærke unge, der er klar til at tage et job eller en uddannelse. Grunden til, at de i dag får et aktivitetstillæg, er at de har faglige, sociale og psykiske udfordringer. De skal have en hjælpende hånd og et stærkere økonomisk incitament til at tage et job virker ikke for denne gruppe. Det viser Reformkommissionens egne tal faktisk med al tydelighed. Fuldt indfaset vil den nedsatte ydelse få 100 flere i job! Det er under 1 pct. af gruppen. De resterende 13.250 udsatte unge bliver bare fattigere.

Mange af Reformkommissionens andre forslag – krav om afklaringsret, en styrkelse af brugernes stemme, bedre vejledning, mindre bureaukrati og færre regler, flere individuelle indsatser – er spændende og løfterige. Forslaget om at fjerne aktivitetstillægget til udsatte unge hører ikke til i den kategori.

Heldigvis er politikerne på Christiansborg ikke tvunget til at følge kommissioners forslag, når de rammer ved siden af skiven. Forslaget om at sænke ydelsen for udsatte unge virker ikke, og det øger antallet af fattige unge ganske dramatisk. Pisk og pæne ord virker ikke for denne gruppe. Det viser kommissionen selv med al tydelighed.