Selvom Folketingets traditionsrige afslutningsdebat blev afholdt i sidste uge, forventes det, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil præsentere et udspil til en ny kontanthjælpsreform, inden regeringen går på sommerferie.

En del af udspillet vil formentlig være indførelsen af den 37 timers arbejdspligt, som fremgår af regeringsgrundlaget, og som statsminister Mette Frederiksen ikke lægger skjul på, er målrettet kvinder med ikke-vestlig baggrund.

Arbejdspligten møder opbakning blandt et flertal af landets byrådsmedlemmer, viser en ny undersøgelse foretaget af NB-Kommune. Her har 302 svaret på, om de mener, at det vil være en god ide at indføre en 37-timers arbejdspligt.

Og mere end halvdelen af byrådsmedlemmerne mener, at det er en god ide, at kvinder og mænd på offentlig forsørgelse fremover f.eks. kan blive sat til at samle skrald på stranden, gøre rent eller smøre madpakker på et plejehjem.

52,3 procent bakker således op om arbejdspligten, 33,1 procent er imod, mens 14,6 procent er i tvivl.

Mette Frederiksen og Ane Halsboe-Jørgensen besøgte sidst i april Greve Kommune, som i flere år har arbejdet med nyttejob.

I den forbindelse bakkede formand for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget i Greve, Simon Østergaard (V), op om regeringens ambition om at udbrede modellen på landsplan.

“Det er dejligt, at man på landsplan lader sig inspirere af Greve, hvor det har været et fokusområde i mange år. Jeg mener kun, at det er rimeligt, at man bidrager, hvis man er i stand til at arbejde,” sagde Simon Østergaard til NB-Beskæftigelse.

Arbejdspligt bliver hurtigt til et moralsk spørgsmål

Det er dog ikke første gang, at Mette Frederiksen har præsenteret ideen om arbejdspligt, som statsministeren har ønsket sig i flere år. Men hver gang har eksperter, fagforeninger og politiske med- eller modspillere kritiseret projektet.

Èn af dem er forskningschef i Væksthuset Charlotte Liebak Hansen, som i denne uge deltog i et debatarrangement hos Institut for Menneskerettigheder om regeringens forslag om 37 timers arbejdspligt.

"Ifølge forskningen er der ikke noget, der indikerer, at det er afgørende at være i 37 timers beskæftigelse. I stedet viser den, at det afgørende er, hvilke indsatser borgerne kommer i," siger Charlotte Liebak Hansen til NB-Beskæftigelse.

"Det er da rigtig godt, hvis regeringen gerne vil prioritere ressourcer til at hjælpe den her gruppe i job. Men hvis man ønsker jobeffekter, så tror jeg ikke på, at arbejdspligt er vejen frem. Det gør regeringen tilsyneladende heller ikke. Ifølge deres beregninger anslås det, at 250 personer på landsplan vil komme i job af arbejdspligten," konstaterer hun.

Alligevel er hun ikke overrasket over, at et flertal af byrådsmedlemmerne ønsker arbejdspligten.

"Den politiske retorik i Danmark går meget på rimeligheden i, at folk skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Så det bliver hurtigt til et moralsk spørgsmål om, hvorvidt man finder det rimeligt, at flygtninge/indvandrere skal være i aktivering i samme antal timer, som den almindelige dansker går på arbejde i. Og derfor er jeg ikke overrasket, siger Charlotte Liebak Hansen.

Regeringens forslag om en arbejdspligt vil omfatte cirka 27.000 mennesker, som i dag modtager offentlige ydelser. Hvis man ikke overholder sin pligt, så bliver man trukket i ydelse.

13.000 personer er i dag på den såkaldte SHO-ydelse, tidligere kendt som integrationsydelse. Men regeringen foreslår desuden, at beskæftigelseskravet fremover også skal gælde for personer, der er kommet til Danmark før 2008. Det betyder, at 14.000 yderligere vil gå fra kontanthjælp til den noget lavere SHO-ydelse.

Rundspørge til byrådsmedlemmer foretaget af NB-Kommune. 2392 byrådsmedlemmer har haft mulighed for at deltage, og 302 har svaret. Det giver en svarprocent på 12. Respondenterne er nogenlunde repræsentativt fordelt i forhold til politiske tilhørsforhold.