
Tirsdag lancerede Beskæftigelsesministeriet en ny publikation, der belyser den aktuelle situation og tendenser på arbejdsmarkedet. Den møder nu kritik fra fagforeningen 3F. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kritik af ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet: 'Det er lidt spøjst'
Et markant fald i personer på efterløn er ikke inddraget i ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet, og det møder kritik fra 3F. I et svar til NB-Beskæftigelse forholder beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen sig til kritikken.
Udgivet: 11/05/2023
Tirsdag lancerede Beskæftigelsesministeriet en ny publikation, der belyser den aktuelle situation og tendenser på arbejdsmarkedet.
Den vil fremover udkomme tre gange om året.
Men den første publikation, som har særligt fokus på seniorer på arbejdsmarkedet, møder nu kritik fra landets største fagforening. Hos 3F er man overrasket over, at Beskæftigelsesministeriet ikke har inddraget efterlønsmodtagere med i deres nye rapport.
”Det er lidt spøjst, at Beskæftigelsesministeriet ikke skriver, at der i 2026 kommer til at være 16.400 færre personer på efterløn. Ser man på det samlede antal, der er trukket tilbage på efterløn, seniorpension og tidlig pension, er der samlet set 5.000 færre personer på de tre førtidige tilbagetrækningsordninger i 2026.”
Det siger næstformand for 3F, Tina Christensen. i en pressemeddelelse.
Ifølge hende er det et noget andet billede, end det man får, når man læser i rapporten. Her fremgår det, at flere end forventet vil gå på seniorpension, mens det store fald i antallet af personer på efterløn ikke bliver nævnt med et ord.
Ifølge rapporten fra Beskæftigelsesministeriet vil endnu flere søge om seniorpension de kommende år, og at antallet på ordningen forventes at vokse til 32.900 helårspersoner i 2026. Det giver en merudgift på cirka 2,2 mia. kr. sammenlignet med det oprindelige skøn, viser tal fra ministeriet.
Nedjustering af efterlønsmodtagere er bekymrende
Den voldsomme nedjustering i antallet af efterlønsmodtagere er meget bekymrende, påpeger Tina Christensen.
Som pensionskommissionen beskrev sidste år, er det en ordning, som har været med til at sikre lighed i tilbagetrækningen på tværs af faggrupper. Tallene bør ifølge 3F give rum for en solid styrkelse af tidlig pension også kaldet ”Arne-pensionen”.
”I 3F mener vi, der er et behov for at udvide Arne-pensionen fra 2026 med et ekstra år i takt med den stigende folkepensionsalder, der øges til 69 år i 2030. Vores medlemmer med et meget langt og ofte fysisk krævende arbejdsliv skal stadig have mulighed for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vel at mærke inden de er slidt helt ned til sålerne,” siger Tina Christensen.
”3F ser frem til at mødes med regeringen og arbejdsgiverne i en trepart om tilbagetrækningsordningerne. Vi skylder de hårdtarbejdende danskere at skabe klarhed og tryghed om deres tilbagetrækningsmuligheder”, siger Tina Christensen.
NB-Beskæftigelse har bedt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om en kommentar til kritikken fra 3F.
I et skriftligt svar skriver hun:
”Vi ønsker i regeringen at skabe ro om danskernes muligheder for en værdig tilbagetrækning. Det er vigtigt for os i regeringen at skabe en bredt forankret og holdbar løsning, der giver danskerne tryghed. Vi ønsker derfor at nedsætte en permanent trepartsinstitution med arbejdsmarkedets parter, som kan være med til at lave aftaler på de store samfundsudfordringer, og hvor vi bl.a. kan diskutere tilbagetrækning"
"Der kan være flere årsager til udviklingen i brugen af efterløn. Fx har folk haft mulighed for at melde sig ud af ordningen og få en skattefri udbetaling af deres efterlønsbidrag i 2022, og der er indført tidlig pension og seniorpension”, skriver Ane Halsboe-Jørgensen til NB-Beskæftigelse.
Sidst opdateret: 11/05/2023 - 13:59










































