Jobcenter Ishøj er nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2023 i kategorien psykisk arbejdsmiljø.

Jobcenter Ishøj er nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2023 i kategorien psykisk arbejdsmiljø. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Jobcenter nomineret til anerkendt pris: 'Borgerne skal føle sig set, hørt og forstået'

Fokus på respektfuld kommunikation har medført lavt sygefravær samt hurtig og god rekruttering på landets yngste jobcenter. De gode resultater gør nu, at Jobcenter Ishøj er nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2023.

Udgivet: 18/04/2023

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

For få måneder siden kunne Jobcenter Ishøj holde et-års jubilæum, og nu er der mere at fejre på landets yngste jobcenter.

Et ledelsesfokus på respektfuld kommunikation har medført lavt sygefravær samt hurtig og god rekruttering, og de gode resultater gør nu, at Jobcenter Ishøj nu er nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2023 i kategorien psykisk arbejdsmiljø.

Ordentlighed, værdighed og respektfuld kommunikation – både over for ledige borgere og medarbejderne imellem. Sådan lyder værdierne hos landets yngste jobcenter i Ishøj Kommune, der blev etableret i januar 2022, står der i nomineringen til den anerkendte pris.

Og alt tyder på, at det har båret frugt. På bare ét år har jobcenteret ansat 20 nye medarbejdere, og sygefraværet ligger på 3,4 procent, sammenlignet med et samlet fravær på 5,9 i Ishøj kommune.

“Hvis jeg som chef skal sikre mig, at mine medarbejdere går glade på arbejde hver dag, er jeg nødt til at tænke på de faktorer, der påvirker deres arbejdsglæde. Derfor har vi fra start af lagt vægt på, at vi skal møde borgerne med respekt, anerkendelse og værdighed,” siger Jørgen Dan Pedersen, centerchef for Ishøj jobcenter, i en pressemeddelelse.

“Borgerne skal føle sig set, hørt og forstået. Det er utrolig vigtigt at møde dem med en positiv tilgang og spørge ‘hvordan kan jeg støtte dig? Hvad kan jeg gøre for at få dig tilbage i arbejde? Hvad har du brug for?’ i stedet for en systemtilgang med fokus på krav,” tilføjer Jørgen Dan Pedersen.

null
Jørgen Dan Pedersen, centerchef for Ishøj jobcenter, arbejder sammen med ledere og medarbejdere med ét klart princip: De mennesker, der kommer i jobcentret, skal behandles ordentligt. Foto: Helle Schøler Kjær.
‎‎

‎

Formand for Arbejdsmiljørådet Cristina Lage roser indsatsen.

“Det er tydeligt, at der har været en klar vision fra ledelsen, som har bredt sig som ringe i vandet rundt i hele jobcenteret. Den tydelige ledelsesmæssige forankring og det tætte samarbejde med medarbejderne om udvikling af arbejdspladskulturen har medvirket til et markant lavere sygefravær og bidraget positivt i forhold til både rekruttering og fastholdelse i jobcentret. Erfaringerne fra Ishøj vil helt sikkert kunne inspirere andre,” siger hun.

Arbejdsmiljøprisen uddeles ved en stor prisfest på Centralværkstedet i Aarhus den 24. maj.

Sidst opdateret: 18/04/2023 - 11:59

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]