Jobboomet efter pandemien har åbnet dørene til arbejdsmarkedet for tusindvis af mennesker, som før befandt sig på kanten af arbejdsmarkedet, siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal.

Jobboomet efter pandemien har åbnet dørene til arbejdsmarkedet for tusindvis af mennesker, som før befandt sig på kanten af arbejdsmarkedet, siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal. - Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

11.000 færre danskere på offentlig forsørgelse de sidste to år

Opsvinget har de sidste par år hevet flere danskere ud af offentlig forsørgelse.

Udgivet: 18/04/2023

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Antallet af danskere på offentlig forsørgelse falder.

Mere præcist var der sidste år 752.800 offentligt forsørgede i Danmark under pensionsalderen - ekskl. SU-modtagere.

Det er 11.000 færre end året forinden, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Cheføkonom i Dansk Metal, Erik Bjørsted, glæder sig over faldet. Han tilskriver det, at der efter pandemien har været ekstraordinær stor rift om arbejdskraften:

”Jobboomet efter pandemien har åbnet dørene til arbejdsmarkedet for tusindvis af mennesker, som før befandt sig på kanten af arbejdsmarkedet. Som konsekvens er antallet af kontanthjælpsmodtagere og langtidsledige historisk lavt. Det er et gigantisk socialpolitisk fremskridt,” skriver han i en kommentar til tallene.

De ikke-vestlige indvandrere, som historisk har været overrepræsenteret i statistikken for offentligt forsørgede, er også kommet langt bedre med.

”Andelen af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i arbejde, har aldrig været højere, og blandt ikke-vestlige indvandrere, som historisk har haft en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, har beskæftigelsen heller aldrig før været så høj. Jobboomet efter pandemien har virkelig gavnet integrationen.”

Erik Bjørsted mener, at politikernes vigtigste opgave er at fastholde de mange mennesker på arbejdsmarkedet, som er kommet ind fra kanten:

”Hvis vi kan fastholde de mange mennesker, som har fået foden inden for på arbejdsmarkedet, har vi også fået flere permanent ind i arbejdsfællesskabet og øget arbejdsudbuddet. Og det øger råderummet for de offentlige finanser. Den gevinst må politikerne ikke tabe på gulvet.”

Det samlede fald fra 2021 til 2022 er sket til trods for, at folkepensionsalderen i samme periode er blev forøget med et halvt år.

Sidst opdateret: 18/04/2023 - 12:07

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]