- Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Så gik den ikke længere: Langtidsledigheden stiger for første gang i næsten to år

Selv om langtidsledigheden er faldet for første gang i knap to år, er den fortsat historisk lav, siger økonom.

Udgivet: 07/03/2023

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Efter at være faldet 20 måneder i træk steg langtidsledigheden en smule i januar.

Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I januar var der 12.040 langtidsledige fuldtidspersoner, når man korrigerer for sæsonudsving. Det er en stigning på 700 fuldtidspersoner i forhold til december.

På trods af stigningen er langtidsledigheden fortsat historisk lav. Der har ikke været så få langtidsledige i 27 år, siger Erik Bjørsted cheføkonom i Dansk Metal.

”Så gik den ikke længere. Efter en imponerende stime, hvor langtidsledigheden nåede at falde 20 måneder i træk, er langtidsledigheden steget lidt i januar. Langtidsledigheden er dog fortsat historisk lav. Der har praktisk talt ikke været så få langtidsledige de sidste 27 år," siger Erik Bjørsted

”I 1996 var rundt regnet 125.000 arbejdsløse langtidsledige, svarende til mere end 40 procent af de arbejdsløse. I dag er det 12.000, svarende til 15 procent af de arbejdsløse. Så langtidsledighed er ikke et stort problem herhjemme,” tilføjer han.

De sidste tre måneder er der sket en svag stigning i ledigheden, og derfor var det også forventeligt, at langtidsledigheden tilsvarende ville begynde at stige.

”Erfaringerne fra tidligere lavkonjunkturer er, at når ledigheden stiger med 100 personer, så stiger langtidsledigheden typisk med 40 personer. Hvis ledigheden derfor stiger med 25.000 personer, som det forventes i flere prognoser, vil langtidsledigheden stige med 10.000 personer og lande på ca. 22.000 personer. Det er stadigvæk et lavt antal langtidsledige, og svarer nogenlunde til antallet før coronakrisen,” fortæller Erik Bjørsted.

Årsagen til den stigende langtidsledighed er ifølge cheføkonomen energikrisen og de stigende renter.

null

Man defineres som langtidsledighed, når man har været bruttoledig i mindst 80 procent af tiden det seneste år.

Sidst opdateret: 07/03/2023 - 14:30

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]