Kan man skære tre milliarder på jobcentrene, uden at det får konsekvenser for indsatsen?

Ja, svarer Venstres beskæftigelsesordfører, Christoffer Aagaard Melson. Han bruger sin hjemkommune som forbillede, når han skal berolige bekymrede borgmestre og jobcenterchefer. Ifølge Melson har Vejle Kommune bevist, at det kan lade sig gøre at spare massivt og stadig opretholde samme service.

Christoffer Aagaard Melson bruger med egne ord anekdotisk bevisførelse til at bakke sin påstand op. Beviset er nemlig ikke helt nyt. Det stammer fra perioden 2012-15, hvor Vejle havde status af frikommune. Kommunen var sat fri til at indrette sin beskæftigelsesindsats på nye måder.

“Vi sparede mange penge på indsatsen. Og samtidig fik vi nogle glade medarbejdere, som i højere grad blev målt på deres resultater i stedet for mærkelige procesmål. De fylder desværre alt for meget," siger beskæftigelsesordføreren torsdag til NB-Beskæftigelse.

Da Christoffer Aagaard Melson i januar gæstede Deadline på DR2, fortalte han, at Vejle Kommune sparede et trecifret millionbeløb under frikommuneforsøget. I den periode var Melson selv formand for kommunens arbejdsmarkedsudvalg.

Giver ingen mening at sammenligne

NB-Beskæftigelse har bedt Melson om dokumentation for påstanden. Det, vi har fået retur, er en powerpoint-præsentation. Og den er for mangelfuld til at overbevise hverken økonomiprofessor Michael Rosholm eller arbejdsmarkedsforsker Magnus Paulsen Hansen.

Efter at have set materialet siger de samstemmende, at det slet ikke giver mening at sammenligne frikommuneforsøget i Vejle med de massive besparelser, regeringen vil pålægge jobcentrene.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den stribe slides, Christoffer Aagaard Melson har sendt NB-Beskæftigelse, har han tidligere brugt i sine oplæg om, hvordan Vejle Kommune effektiviserede beskæftigelsesindsatsen.

Ifølge Melson viser tallene, at Vejle reducerede sine omkostninger mere end de øvrige kommuner i Syddanmark. Også selv om kommunen samtidig havde regionens største tilvækst i arbejdsstyrken.

“Udviklingen betyder, at vi på trods af Sydjyllands højeste befolkningstilvækst bruger færre penge på offentlig forsørgelse. Samlet set har vi over de senere år frigjort mellem 100 og 150 millioner kroner. Penge, som vi har brugt på andre områder.”

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Michael Rosholm er uforstående overfor, at tallene fra Vejle kan bruges som argument for at spare tre milliarder på landsplan.

“Venstres beskæftigelsesordfører sammenligner pærer og appelsiner. Tallene indikerer en besparelse over en årrække i Vejle. Det fremgår ikke, hvad den årlige besparelse har været. Men regeringen vil jo spare tre milliarder årligt på jobcentrene,” siger Michael Rosholm til NB-Beskæftigelse.

Ifølge Rosholm er det også vigtigt at vide, om besparelserne i Vejle udelukkende er fundet på jobcentret, eller om andre områder har bidraget.

“Lad os sige, at Vejle har sparet på jobcentrene, mens udgifterne omvendt er steget i socialforvaltningen, så er det jo reelt ikke en besparelse. Det kan man ikke læse ud af tallene.”

Magnus Paulsen Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, er enig i kritikken.

Han hæfter sig ved Christoffer Aagaard Melsons argument om, at Vejle har brugt færre penge på offentlig forsørgelse på trods af, at kommunen i perioden havde Sydjyllands højeste befolkningstilvækst.

“Men de besparelser, som regeringen har lagt op til i jobcentrene, skal hovedsageligt findes på administration af jobcentrene. Derfor giver det ikke mening at sammenligne med Vejles besparelser på offentlig forsørgelse,” påpeger han.

“I materialet sammenligner Christoffer Aagaard Melson desuden Vejle med Region Syddanmark og resten af landet ud fra befolkningsvæksten. Men udgifterne til landets jobcentre er jo lige så meget betinget af befolknings sammensætning og ikke dens tilvækst, tilføjer arbejdsmarkedsforskeren.

Der er en anden side af medaljen

Påstanden om trecifrede millionbesparelser er opsigtsvækkende set i lyset af, at en intern evaluering af frikommuneforsøget i Vejle i 2016 konkluderede, at forsøget ikke førte til ressourcebesparelser.

VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har også evalueret frikommuneforsøget fra ’12 til ’15, som Vejle var en del af.

Her fortæller medforfatter, og forskningsleder ved Rockwool Fonden, Jacob Nielsen Arendt, at Vejle ret konsekvent reducerede brugen af samtaler med og aktivering af ledige.

Netop samtaler, vejledning og opkvalificering er blandt de tungere økonomiske poster i beskæftigelsesindsatsen. Derfor er det for Arendt meget sandsynligt, at Vejle Kommune har sparet penge på de områder. Men han understreger, at han mangler at se dokumentationen.

“Som vi skriver i rapporten, er det vanskeligt at konkludere, at ændringer i aktivering i perioden 2012-15 er en konsekvens af frikommuneforsøget. For der forekommer lige så store ændringer i perioden op til forsøget,” siger han til NB-Beskæftigelse.

“Men det ændrer altså ikke på, at det er muligt, at Vejle har sparet udgifter til samtaler og aktivering under frikommuneforsøget.”

Ifølge Jacob Nielsen Arendt fik reduktionen af samtaler og aktivering i Vejle ingen synlig konsekvens for kommunens beskæftigelsesresultater.

Forskeren Magnus Paulsen Hansen fulgte i perioden 2016-20 ‘Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren’. Det var et frikommune-projekt med ni nordsjællandske kommuner.

Hans erfaring er, at forsøgene har en masse positive effekter, men besparelser på beskæftigelsesindsatsen er generelt ikke én af dem. Men han medgiver, at der formentlig kan spares betragtelige beløb ved at skære ned på antallet af samtaler.

“På kort sigt kan der spares, men på længere sigt vil det have nogle andre omkostninger. Og det vil have konsekvenser for kvaliteten af sagsbehandlingen”, mener arbejdsmarkedsforskeren.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge materialet fra Christoffer Aagaard Melson var det et opgør med ”mavefornemmelser for, hvad der virker,” der førte til de store besparelser i Vejle Kommune. I stedet lagde man stor vægt på data og forskning i indsatsen.

Det undrer Michael Rosholm.

“Forskningen viser jo netop, at samtalerne er det absolut mest effektive i indsatsen. Så hvis det er her, man har sparet, mener jeg, at det er relevant at stille spørgsmålstegn ved, om de i virkeligheden har skadet indsatsen”, siger økonomiprofessoren.

Sidste år viste en undersøgelse foretaget af Ankestyrelsen, at 10 ud af 11 afgørelser om sanktion i Vejle Kommune ville blive ændret, hvis borgeren havde klaget til Ankestyrelsen. Det skyldes både mangler vedrørende materielle betingelser samt forvaltningsretlige fejl.

Ifølge Magnus Paulsen Hansen kommer kritikken fra Ankestyrelsen sandsynligvis i forlængelse af de effektiviseringer, som Vejle Kommune tog hul på under frikommuneforsøget.

“For mig viser det, at der også er en anden side af medaljen, når man effektiviserer,” siger Magnus Paulsen Hansen.

Var fuldstændig galimatias

Ifølge tal fra Danmarks Statistik reducerede Jobcenter Vejle udgifterne til personale med 24 millioner kroner under frikommuneforsøget. Fra 68 millioner i 2012 til 44 millioner i 2015, et fald på 35 procent.

Odense Kommune var en del af samme frikommuneforsøg. Og dér var det ifølge koncernchef for beskæftigelse Gorm Hjelm Andersen ingen succes. Han blev dog først ansat i afdelingen i 2018, hvor han deltog i det, han kalder oprydningsarbejdet efter forsøget.

“I Odense valgte man også at spare på medarbejderne. Men det kunne senere ses på ledigheden, der steg under forsøget. Og da forsøget stoppede, havde vi oparbejdet en kultur med færre samtaler. Det gav os nogle alvorlige revisionsbemærkninger,” fortæller Gorm Hjelm Andersen til NB-Beskæftigelse.

“Vores bitre erfaring er, at det var fuldstændig galimatias. Man sparede penge på personalet. Men i stedet for at bruge pengene på at skaffe flere i beskæftigelse opnåede man det modsatte. Det gør vi aldrig igen. For det giver stor mening at tale med de ledige, hvis vi skal hjælpe dem i arbejde.”

___________________________________________________________________

NB-Beskæftigelse har bedt Christoffer Aagaard Melson forholde sig til kritikken. Men Venstres beskæftigelsesordfører mener ikke, at de tilsendte slides har et detaljeringsniveau, hvor det giver mening, at økonomiprofessor Michael Rosholm eller arbejdsmarkedsforsker Magnus Paulsen Hansen forholder sig til dem, da forudsætningerne ikke er beskrevet.

Christoffer Aagaard Melson fastslår desuden, at de heller ikke har noget at gøre med, hvorfor regeringen mener, at milliardbesparelserne på beskæftigelsesindsatsen er realistisk. De ligger ikke til grund for det arbejde, skriver han.

De tilsendte tal fra Vejle kan ifølge Melson udelukkende bruges til at illustrere, hvorfor han personligt tror på, at det kan lykkes at spare tre milliarder kroner på landets jobcentre.