Forargelsen var stor, da det for nylig blev kendt, at Rune Pedersen i otte år har været i praktik som pedel på Midtjysk Efterskole.

Undervejs har jobcentret i Ikast-Brande forlænget Pedersens praktik 21 gange. Som udgangspunkt må et praktikforløb kun vare op til 13 uger. Den 42-årige mand har altså haft en testperiode, der er godt 30 gange længere end anbefalet, viser DR's gennemgang af sagsakterne.

Det kan selvsagt være vanskeligt at afklare en borgers arbejdsevne. Men otte år er ifølge Maj Thorsen helt uacceptabelt. Thorsen er privatpraktiserende socialrådgiver, og forsøger nu at skaffe Rune Pedersen erstatning efter den alt for lange praktikperiode.

“Jeg har oplevet lidt af hvert, men Runes sag har gjort stort indtryk på mig. Han er simpelthen blevet glemt i systemet. Det er ulykkeligt, at det overhovedet kan ske,” siger Maj Thorsen til NB-Beskæftigelse.

Hos Jobcentret i Ikast-Brande Kommune er chef for arbejdsmarked og borgerservice Charlotte Gye Sørensen ked af, hvis Rune Pedersen har haft oplevelsen af at være glemt undervejs i sin praktik.

"Runes praktik har været forlænget 21 gange, og hver gang der finder en forlængelse sted, skal såvel borger, Jobcenter og virksomhed være enige i, at forlængelse er en god ide," skriver hun til NB-Beskæftigelse.

Behov for forvaltningsdomstol

På Christiansborg arbejder Alternativet for at få oprettet en forvaltningsdomstol med særligt fokus på offentlig forvaltning. Det fortæller partiets beskæftigelsesordfører, Torsten Gejl, i et interview med NB-Beskæftigelse.

Det forslag bakker Maj Thorsen op om. Ifølge hende viser Rune Pedersens sag, at der er behov for sådan en specialiseret domstol.

“Når der sker væsentlige fejl i sagsbehandlingen, kan det have afgørende betydning for borgerens liv. I dag har de ingen steder at gå hen. Så vi har brug for en domstol, som kan træffe afgørelser i sådanne sager med henblik på erstatning,” mener den privatpraktiserende socialrådgiver.

Idéen om en forvaltningsdomstol har tidligere været diskuteret. Debatten har det med at blusse op, når kritisable forløb fra jobcentre havner i medierne.

I dag har man i praksis mulighed for at klage over en kommunes afgørelse til Ankestyrelsen og Ombudsmanden. Men ifølge Maj Thorsen er det yderst vanskeligt.

“Ankestyrelsen tager kun afgørelsessager. Og i Runes tilfælde er der endnu ikke truffet en afgørelse. Og det er mere eller mindre umuligt at få Ombudsmanden til at tage sager op,” fortæller Maj Thorsen.

Når det lykkes at få en sag behandlet i de to instanser, er det ifølge Maj Thorsen meget sjældent, at udfaldet dér går imod de oprindelige afgørelser fra offentlige myndigheder.

“Borgerne er mere eller mindre retsløse i disse sager”, tilføjer Maj Thorsen.

Det synspunkt deles af Maria Melchiorsen, forbundssekretær i FOA. Ifølge hende sker det ofte, at jobcentre parkerer FOA-medlemmer i længere forløb.

“Jeg kan med glæde konstatere, at regeringen har lagt op til mere værdige indsatser i jobcentrene. De her lange praktikker, hvor syge mennesker bliver trukket igennem det ene forløb efter det andet, skal være en saga blot. Tilliden skal tilbage til borgerne, og det ser vi meget frem til.”

“Om en forvaltningsdomstol er løsningen, ved jeg ikke. Men det vil vi i FOA gerne være med til at drøfte. For vi har nogle gange den mistanke, at der er økonomiske grunde til, at borgere bliver fastholdt i de lange praktikker og ressourceforløb,” fortæller Maria Melchiorsen.

Sagsbehandlere er enevældige konger

Advokat Mads Pramming er enig i, at der er et hul i retssikkerheden i sager, hvor borgere bliver klemt af offentlige myndigheder.

“Som det er i dag, er sagsbehandlere reelt enevældige konger. For når det handler om myndighedsvurderinger, vil domstolene ikke blande sig. De efterprøver ikke en vurdering, som en myndighed har foretaget,” siger Mads Pramming.

Han påpeger, at det af den grund er enormt svært at få omgjort en myndigheds afgørelse.

Mads Pramming mener, at det, han anser som et hul i retssikkerheden, har rødder helt tilbage i enevælden. Den blev indført som styreform i 1660, og var gældende frem til begyndelsen af det 19. århundrede.

“Dengang kunne man selvfølgelig ikke klage over kongen og sende ham til domstolene. I alle de år har det været en tradition, at domstolene ikke blander sig i myndighedernes afgørelser,” fortæller advokaten.

Pramming bakker op om behovet for en forvaltningsdomstol. Men han tror ikke, at idéen har en realistisk chance for at blive til virkelighed.

“Det vil være en enorm proces at oprette en ny domstol i Danmark. Vi har ingen tradition for særdomstole. Den slags vil altid åbne en række spørgsmål. Hvad hvis man er uenig med forvaltningsdomstolen? Skal man så kunne anke til Højesteret? Og kan man det, er vi jo tilbage i det gamle system.”

“Tanken er god, men jeg ser en masse barrierer. Samtidig ser jeg et akut behov for at

hjælpe de mange borgere, der havner i myndighedernes klemme i dag,” fortæller Mads Pramming.

Advokaten peger derfor på en anden og meget enklere løsning end en forvaltningsdomstol.

“Folketinget kunne skrive ind i kommende beskæftigelseslove, at domstolene også skal blande sig i de her myndighedsafgørelser. De nuværende domstole er gode nok. Det er traditionerne, der skal ændres.”