Af Maj Thorsen, privatpraktiserende socialrådgiver

Det er nu knap to måneder siden, at den nye regering sprang bomben; Jobcentrene skal nedlægges. Og vi er mange, der fortsat med tilbageholdt åndedræt afventer, hvad der så skal ske.

Vil der komme de reelle forandringer, som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) netop har lovet i et svar til Folketinget, til trods for en ikke uvæsentlig besparelse på 3 mia. kr.? Det bliver noget interessant at følge.

Der er ingen tvivl om at reelle forandringer er fuldstændig afgørende for mange tusinde ledige. Ikke kun såkaldt stærke ledige, som nu øjensynligt vil blive tilbudt friere rammer samt tillid fremfor kontrol og mistillid. Også syge, sårbare og udsatte ledige har i den grad behov for nye rammer og den rette hjælp.

Denne gruppe af mennesker har i årevis været udsat for jobcentrenes mærkværdige fortolkning af lovgivningen, og vi har hørt de utallige historier om borgere, hvis lave funktions- og arbejdsevne kun er gået én vej, nemlig endnu mere nedad, i takt med antal år i jobcenterforløb.

Dét har vist aldrig være intentionen med lovgivningen. Og det har heller ikke været intentionen, at borgerne skulle fastholdes i jobcentrene i 10-25 år uden at få en afklaring ift. arbejdsmarkedet.

Jobcentrene har i årevis taget sig store friheder

Det er min klare overbevisning, at størstedelen af disse borgere sagtens kunne være afklaret inden for en rimelig tid - inden for lovgivningens rammer. Kommunerne hungrer efter mere frihed, og det er da også i nogle tilfælde meningsgivende. Men jobcentrene har allerede i årevis taget sig store friheder ift. lovgivningen. Og det har ikke altid været til borgerens bedste.

Min opfattelse er, at man i nogle kommuner har udnyttet noget luftige udtryk i lovgivningen, såsom kravet om at borgeren skal deltage i relevante indsatser med henblik på udvikling af arbejdsevne.

Hvad er en relevant indsats? Det afhænger vist af øjnene, der ser, og det har nogle jobcentre desværre ikke kunnet håndtere. Derfor ser vi disse mangeårige alvorlige sager i medierne.

Vi kan desværre ikke stole på, at kommunerne træffer korrekte beslutninger, så længe midlertidige ydelser såsom for eksempel kontanthjælp er billigere for kommuneøkonomien end varige ydelser som fleksjob/førtidspension.

Og det gør altså, at nogle kommuner går til yderlighederne for at presse mest muligt arbejdsevne ud af borgerne. Også borgere, hvis arbejdsevne i årevis har ligget på et nulpunkt på grund af for eksempel alvorlige psykiske eller fysiske lidelser.

Der er brug for forandringer

Jeg hylder tanken om forandring. Og der er i den grad brug for reelle forandringer, som Sophie Løder lover. Men flere højtravende ord såsom krav om mere værdighed i sagsbehandlingen kan syge og sårbare overhovedet ikke bruge til noget som helst.

Der er behov for langt mere konkrete tiltag, og jeg foreslår bl.a. derfor en afklaringsgaranti, således at borgeren kan forvente en afklaring på sin fremtidige forsørgelse inden

for tre år.

Herudover er der behov for ændringer i lovgivningen. Sygedagpengeloven skal laves om, så borgere ikke risikerer at blive smidt på en kontanthjælpslignende ydelse efter kun 22 ugers sygdom. Desuden trænger fleks- og førtidspensionsreformen samt kontanthjælpslovgivningen til en grundig gennemgang.

Måske er det også på tide, at vi får en forvaltningsdomstol, hvor tvister om kritisabel sagsbehandling kan afklares af en uvildig instans. Det er i dag det vilde vesten, for der findes ingen instans, som har til formål at behandle klager over dårlig sagsbehandling.

Ankestyrelsen behandler kun klager over afgørelser. Og i deres behandling af 500.000 klagesager gennem 10 år har de ikke pålagt én eneste kommune en sanktion trods reel mulighed for at gøre det.

Det er derfor helt gratis for kommunerne at træffe forkerte myndighedsafgørelser, hvilket kalder på, at vi tager en grundig diskussion om indførelse af en forvaltningsdomstol. Flere partier har udtrykt interesse, og den interesse skal forfølges med henblik på at sikre borgernes retssikkerhed, som er noget flosset i kanten.

Det er muligt at lave ordentlige rammer og handler blot om vilje og et ønske om at gøre det bedre over for nogle borgere, hvoraf mange længe har lidt under politikernes ubehagelige retorik omkring arbejdsløse. En retorik, som det endelig er lykkedes at få nogenlunde has på.

Nu skal vi så også bare se reelle forandringer på området, hvilket faktisk været en nødvendighed i årevis. Men de voldsomme besparelser kan altså godt gå hen og ødelægge alle de gode intentioner fra regeringens side af.

Temadebat: Fremtidens beskæftigelsesindsats

Deltagere i debatserien:

· Signe Færch, forkvinde for landets socialrådgivere.

· Karina Sørensen, HK’s talsperson på beskæftigelsesområdet

· Maj Thorsen, privatpraktiserende socialrådgiver