Det undrer mig meget, at regeringen vil skære det sted, der faktisk hjælper unge uden uddannelse eller job, samtidig med, at de vil fokusere på den gruppe af unge, som hverken er i job eller uddannelse.

Jeg taler selvfølgelig om de kommunale jobcentrene, som for mange unges vedkommende er lige netop den offentlige instans, der har til opgave at hjælpe de unge videre, når de er kørt fast. Det er de kommunale jobcentres indsats, der er grunden til, at andelen af 15-24-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked er faldet de senere år. Det er en begyndelse, men slet ikke nok. Og det bliver ikke bedre af, at regeringen nu har udpeget jobcentrene som sit vigtigste sparemål.

Det er helt nødvendigt, at den kommunale jobindsats befris for de stive proces- og dokumentationskrav og de rigide regler i beskæftigelseslovgivningen, der har gjort jobcentrene så upopulære i befolkningen, og med rette. Og det, håber jeg, vil lykkes i et konstruktivt samarbejde mellem kommunerne og vores dygtige jobkonsulenter.

Men regeringen bliver nødt til at lytte til de mange, der advarer om, at de voldsomme besparelser på jobcentrene kan ende med at ødelægge en beskæftigelsesindsats, der grundlæggende er i noget nær verdensklasse.

De seneste 10 år er beskæftigelsen i Danmark steget med mere end 400.000 (ca. 17 procent) og er nu oppe på næsten 3.000.000, hvilket er historisk mange. Trods statspålagt bureaukrati og menneskefjendske regler lykkes det for jobcentrene at hjælpe tusindvis af ledige i arbejde, som førende arbejdsmarkedsforskere, borgmestre og Kommunernes Landsforening har pointeret. Og en vigtig del af den indsats er netop over for unge uden hverken uddannelse eller job.

Hver eneste dag hjælper de kommunale jobcentre tusindvis af unge uden arbejde og uddannelse med at komme tættere på et job eller en uddannelse. I mange kommuner er der en særlig unge-afdeling, der er specialister i at møde de mange forskellige unge med hjælp til at komme i gang med et voksenliv med kurs mod uddannelse eller job.

Hver eneste dag får tusindvis af unge hjælp til at kæmpe sig ud af bristede illusioner og smertefulde nederlag, der står i vejen for, at de kan forestille sig et meningsfuldt og interessant arbejdsliv – og ikke mindst vejen derhen.

Og det er de kommunale jobkonsulenter rigtig gode til. Blandt andet, fordi mange af jobkonsulenterne kan trække på erfaringer og viden fra tidligere job i andre brancher. I de største kommuner – blandt andre København – arbejder man målrettet med at matche de unge med en jobkonsulent med erfaring fra den branche, der ligger tættest på de unges egne ønske og ambitioner.

En meget stor del af disse unge har ikke brug for en tung socialfaglig indsats. De har mest af alt brug for en voksen, de måske aldrig havde derhjemme, der kan tage dem i hånden, lytte til dem, forstå deres perspektiv, og hjælpe dem frem til de erkendelser, tilbud og muligheder, der kan bringe dem videre.

Man skal være politiker på Christiansborg for at kunne forestille sig, at den indsats bliver bedre af, at man fjerner 30-40 procent af jobcentrenes samlede økonomi. De 45.000 unge uden hverken job eller uddannelse har brug for mere og ikke mindre opmærksomhed fra dygtige jobkonsulenter, hvis de ikke skal ende som tunge sociale tilfælde i nedbrydende langtidsledighed, fordi politikere har truffet en rask beslutning om at nedlægge jobcentrene.

Nedskæringerne tog fart, da den tidligere regering skulle finde penge til at betale for Arne-pensionen. Det resulterede i et sparekrav på 1,1 mia. kr. på jobcentrenes ungeindsats. Det er et grimt eksempel på en skrivebordsbeslutning på Slotsholmen, som både politikere og medarbejdere ude i den kommunale virkelighed stadig kæmper fortvivlet med – mange steder ved at finde pengene alle mulige andre steder end ved at skære på ungeindsatsen.

Oveni kommer nu, at den nye regering vil spare yderligere 3 mia. kr. på jobcentrene for at få råd til velfærd, skattelettelser og krudt og kugler. Dermed er det samlede sparekrav oppe på 4,1 mia. kr. Det er voldsomt. Det virker uigennemtænkt. Og det er potentielt skadeligt for det danske arbejdsmarked – ikke mindst for den vigtige ungeindsats.

Debatindlægget blev oprindeligt bragt i Politiken onsdag d. 25 januar.