Der er plads til forbedring.

Sådan lyder konklusionen fra Helene Bækmark, der er direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune, efter at resultaterne fra en undersøgelse om kommunens jobcenter er landet på hendes bord.

Undersøgelsen blev iværksat, efter at TV2 Østjylland tidligere har fortalt historien om Rasmus Dalgaard fra Randers, der blev tilkendt et nyt ressourceforløb, selvom en psykiater havde vurderet, at der var risiko for, at han kunne udvikle posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Rasmus Dalgaard blev siden diagnosticeret med netop PTSD og har fået førtidspension.

Overordnet viser undersøgelse, at tilfredsheden med jobcentret ligger på 3,4 ud af fem, mens der i de underliggende parametre gemmer sig kras kritik fra borgerne, skriver TV2 Østjylland.

"Vi kan se, at borgere med korte forløb er mere tilfredse end borgere med lange forløb. Det må siges at være forventeligt, men de mange data giver os en anledning til at forstå borgernes situation med meget større nuancer, siger Helene Bækmark, der er direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune, til tv-stationen.

Undersøgelsen viser, at 54 procent af de borgere der har været på ressourceforløbsydelse i mere end to år, enten er utilfredse eller meget utilfredse med forløbet.

På den baggrund skal en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for faglige organisationer, praktiserende læger, Udsatterådet, Handicaprådet, arbejdsgiverorganisationer samt medarbejdere og ledere fra arbejdsmarkedsområdet komme med en række anbefalinger til byrådet, som vil blive præsenteret til januar.

Her vil byrådet sandsynligvis også blive præsenteret for, hvordan borgerne oplever kommunikationen fra Jobcenter Randers. Det skyldes, at undersøgelsen også konkluderer, at nogle borgere oplever kommunikationen som værende nedladende, mindre respektfuld og i nogle tilfælde kan det virke som trusler.

På baggrund af sagen om Rasmus Dalgaard indskærpede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) over for alle kommuner, at de skal tage hensyn til borgernes helbred, og at der selvfølgelig ikke skal iværksættes en indsats, som kan medføre forværring af borgerens helbred.’