Det er ni måneder siden, at russiske kampvogne kørte over grænsen til Ukraine og invaderede landet og sendte millioner på flugt.

Flere end 30.000 ukrainere har fået opholdstilladelse og visiteret ud til kommunerne i Danmark. Over halvdelen af de jobparate er kommet i beskæftigelse.

Der var meget at glæde sig over på årets Integrationstræf, som blev afholdt i Odense i denne uge under overskriften, 'Når verden forandrer sig'.

Her gav forskningsleder ved Rockwool Fonden Jacob Nielsen Arendt en status på integrationen i Danmark med udgangspunkt i flygtningestrømmen fra Ukraine.

Ifølge Jacob Nielsen Arendt har integrationen på arbejdsmarkedet nået et historisk højdepunkt. Aldrig har så mange ikke-vestlige indvandrere været i beskæftigelse, og det skyldes først og fremmest gode konjunkturer, peger han på.

177.000 ikke-vestlige indvandrere mellem 15-64 år var i arbejde i andet kvartal 2022, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsen for gruppen er steget med 19 procent på bare tre år og har aldrig været højere i statistikkens historie.

“Det går fantastisk godt, og det er ikke mindst kommet ukrainerne til gode, som hurtigere end forventet er kommet i arbejde, end vi normalt ser for flygtningegrupper,” siger Jacob Nielsen Arendt.

Helt konkret er 6.241 ukrainske flygtninge kommet i arbejde, hvilket svarer til 54 procent af de ukrainere, der er klar til at tage et job.

“Normalt begynder vi slet ikke at måle på beskæftigelsesfrekvensen det første år. De fleste af ukrainerne har været i landet omkring et halv år, så det er en meget høj beskæftigelse,” siger Jacob Nielsen Arendt.

Han advarede i foråret politikere og virksomheder mod at have for store forventninger til hvor mange af de ukrainske flygtninge, der kan komme i arbejde. I en statistik, som Rockwool Fonden har udarbejdet, kan man se, at det tog ti år for sammenlignelige flygtninge fra de tidligere sovjetstater at komme op på en erhvervsfrekvens på 60 procent. Det tog omkring tre år for dem at komme op på en erhvervsfrekvens på 36 procent.

Siden foråret har de ukrainske flygtninge nået en erhvervsfrekvens på godt 35 procent, og det er ifølge Jacob Nielsen Arendt højt efter blot seks måneder i Danmark.

"I foråret reagerede jeg på, at mange sammenlignede de fordrevne ukrainere med de herboende, hvor beskæftigelsen lå på omkring 70 procent. I det lys gjorde jeg opmærksom på, at de herboende var kommet hertil med det primære formål at arbejde, mens dem der er kommet i år, er flygtet fra krigen."

"35 procent er historisk højt for flygtninge på så kort tid. Alligevel synes jeg, at advarslen var på sin plads i foråret," siger Jacob Nielsen Arendt til NB-Beskæftigelse.

Erhvervsfrekvensen adskiller sig fra beskæftigelsesfrekvensen, der er opgjort af Beskæftigelsesministeriet (se forklaring i faktaboks).

“Grafen bekræfter, at mange kommer relativt hurtig i beskæftigelse i løbet af de første år i landet. Men den viser også, hvad der har betydning for langt de største udsving. Først finanskrisen, og senere sker der igen en stor ændring for gruppens beskæftigelsesgrad, da konjunkturerne begynder at vende for alvor igen,” fortæller Jacob Nielsen Arendt.

"Det er altså en gruppe, som sidder på de alleryderste taburetter på arbejdsmarkedet," tilføjer han.

For nylig satte beskæftigelsen rekord. Næsten tre millioner danskere er i arbejde, viser de nyeste tal. Men allerede til næste år kan arbejdsmarkedet se mere dystert ud. Flere økonomer forudser i hvert fald, at ledigheden vil begynde at stige.

"Beskæftigelsen er unaturlig høj, og meget tyder på, at kurven knækker til næste år, hvor Det Økonomiske Råd forventer, at 100.000 færre vil være i job ved udgangen af 2023. Det vil formentlig særligt ramme konjunkturfølsomme brancher," siger Jacob Nielsen Arendt.

Omkring halvdelen af ukrainerne i Danmark er beskæftigede i hotel & restauration, rengøring eller landbrug.

Hvis Det Økonomiske Råd får ret i deres antagelse om, at 100.000 færre vil være i job ved udgangen af 2023, vil folk med ikke-vestlig oprindelse så bliver særlig hårdt ramt. Eksempelvis de ukrainske flygtninge som er kommet til i år?

“Det vil jeg desværre tro. Det skyldes også de brancher, hvor de primært har fundet arbejde. Det er nogle af de steder, som først bliver tvunget til at skære ned, fordi efterspørgslen forsvinder," siger Jacob Nielsen Arendt.

Opgørelser ikke sammenlignelige

Beskæftigelsesministeriets opgørelse over ukrainske flygtninge i arbejde er lavet på en anden måde, end statistikere normalt opgør beskæftigelsesprocenter på.

Ministeriet har opgjort de 54 procent på baggrund af dem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, når man lægger det antal, der er tilmeldt Jobnet, sammen med dem, der ifølge Beskæftigelsesministeriet var i arbejde.

Når statistikere gør beskæftigelsesfrekvensen op, ser de ikke på dem, der står til rådighed, men på hele befolkningen i den arbejdsduelige alder. Ifølge Udlændingestyrelsens opgørelse er der i november omkring 28.000 ukrainere fået opholdstilladelse efter særloven.