
Borgerlige partier om S-udspil: 'Det er panik før vælgernes dom'
Med Socialdemokraternes nye forslag til besparelser på beskæftigelsesindsatsen tyder alt på, at der vil være flertal for milliardbesparelser på jobcentrene efter et kommende valg, som V og K tidligere har foreslået. Alligevel er oppositionspartierne ikke imponeret over S-udspil.
Udgivet: 11/10/2022
Tre milliarder kroner om året.
Så meget lægger Socialdemokratiet op til, at der fra 2023 skal spares på landets jobcentre.
Det fremgår af et nyt udspil, som regeringspartiet præsenterede søndag. Pengene skal i stedet bruges på at sænke skatten på arbejde ved at hæve beskæftigelsesfradraget.
Regeringens forslag til besparelser på jobcentrene har en vis lighed med de udspil, som både Venstre og Konservative kom med i august. Dengang foreslog begge partier ligeledes besparelser på omkring tre milliarder på jobcentrene.
Konservative vil blandt andet finansiere skattelettelser ved at spare 3,2 milliarder kroner om året på jobcentre og seniorjobordninger, mens Venstre vil lukke jobcentrene og spare tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen.
Alligevel er der ikke umiddelbart glæde at spore hos hverken Hans Andersen, beskæftigelsesordfører for Venstre, eller hos De Konservatives beskæftigelsesordfører, Niels Flemming Hansen, over regeringens opbakning til både besparelser og til at sætte jobcentrene og kommunerne fri af statens proceskrav.
“Det ser ud til, at Socialdemokratiet er blevet inspireret. Men jeg tror, det er mere snak end vilje til handling fra regeringens side. De har haft tre år til at gøre noget ved bureaukratiet, hvor de har siddet for enden af bordet med ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, uden der er sket det store,” siger Hans Andersen.
Niels Flemming Hansen er enig.
“Udspillet til besparelser ligner til forveksling det, vi har foreslået længe. Nu mener regeringen også, at der er råd til skattelettelser, og det er bemærkelsesværdigt, at de i den grad er blevet inspireret af vores forslag midt i valgkampen,” konstaterer De Konservatives beskæftigelsesordfører.
Grundlæggende forskelle i udspil
Hans Andersen mener, at der ligger en grundlæggende forskel mellem Venstres og Socialdemokratiets udspil.
“Vi mener, at vi er nødt til at starte helt forfra og genopbygge beskæftigelsesindsatsen ved at nedlægge jobcentrene. Vi tror på det frie valg til den enkelte, som skal være i centrum,” fortæller Hans Andersen.
Ifølge Venstre skal den enkelte ledige selv bestemme, om det er a-kassen, en civilsamfundsorganisation, en privat leverandør eller kommunen, der skal stå for at hjælpe dem i job.
Det Konservative Folkeparti ønsker ikke at lukke jobcentrene, men ifølge Niels Flemming Hansen er det åbenlyst, at der skal gøres noget ved beskæftigelsessystemet.
“Når det er sagt, skal man passe på med blot at sige, at der skal spares på jobcentrene. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi så skaber noget, der er bedre. Det skal vi have fundet nogle løsninger på i fællesskab efter valget,” siger han.
“Som jeg ser det, er jobcentrene gode til at få folk ud i arbejde, men størstedelen af borgere, som er tilknyttet jobcentrene, har andre problemer end ledighed. Jobcentrene har fået et stigende socialpolitisk fokus. Det kan være, at man skal adskille de to ting,” mener Niels Flemming Hansen.
S inspireret af borgerlig politik
Med Socialdemokratiets udspil anerkender regeringen nu, at den borgerlige politik på området er den rigtige, mener de to beskæftigelsesordfører.
“Socialdemokratiet har opdaget, at der ikke er vælgere i at forsvare beskæftigelsesindsatsen og jobcentrene. Det er mere populært at give skattelettelser, ligesom vi har foreslået længe i form af at hæve beskæftigelsesfradraget,” siger Hans Andersen fra Venstre.
“Men vi tror ikke på, at man kan realisere så store besparelser med det nuværende system. Man er nødt til at gøre det på en anden måde. Det er en grundlæggende forskel. For mig virker det derfor til at være panik før vælgernes dom fra regeringens side, tilføjer han.
Danmark bruger knap 12 milliarder kroner om året på den aktive beskæftigelsesindsats så de tre milliarder, som alt tyder på, at der vil være flertal for efter det kommende valg, vil være en besparelse på cirka 25 procent på landets jobcentre.
“Det er rigtige mange penge. Der er meget stor forskel blandt jobcentrene, og her ligger nogle lavt hængende frugter, som vi skal plukke. Vi kan starte med at holde de mest effektive jobcentre op imod de mindst effektive," siger Niels Flemming Hansen.
Sidst opdateret: 11/10/2022 - 13:58










































