De bløde andengenerationsreformer er ved at møde sin afslutning, skriver Børsens Helle Ib tirsdag. Hun henviser i en politisk kommentar til regeringens forslag om afkortning af halvdelen af universitetsuddannelserne med et år, til beskæringen af dimittendsatsen og halveringen af dagpengeperioden for nyuddannede ledige.

Det er alle udspil, der har det mål at få flere unge til at vælge andre uddannelser, end de har sat næsen op efter. For eksempel som social- og sundhedsmedarbejder, lærer, pædagog eller faglært håndværker.

I forslaget om Danmark kan mere III vil regeringen blandt andet flytte flere penge fra universiteterne til professionsuddannelser, som kæmper med at få studerende nok, samtidig med at kommunerne kæmper med stor mangel på social- og sundhedsmedarbejdere, lærere og pædagoger.

Med udspillet Danmark kan mere I blev dimittendsatsen sat ned. I princippet for alle nyuddannede enlige uden børn, men den nedsatte sats rammer især nyuddannede akademikere, der ikke har fået løn under uddannelse, mens håndværkere med løn i praktiktiden ikke går ned i udbetaling, fordi de får en individuelt beregnet sats.

Samtidig blev dagpengeperioden sat ned til det halve for dimittender. Det rammer især nyuddannede kandidater fra universiteterne, der i gennemsnit har en længere ledighed end gennemsnittet. Især kandidater fra de humanistiske fag ligger højt.

I gårsdagens udspil, Danmark kan mere III, foreslår regeringen at skære et år af den toårige kandidatuddannelse på især de humanistiske fag. Det giver ifølge regeringen en besparelse på to milliarder kroner. Heraf skal den ene milliard bruges til at øge kvaliteten generelt i universitetsuddannelserne, mens halvdelen af den anden milliard skal bruges til de såkaldte velfærdsuddannelser - altså social- og sundhed, pædagoger og lærere. Regeringen vil derudover investere i uddannelse bredt.

De gammelkendte reformer

Regeringens initiativer på området har også det tilfælles, at de minder om de gode gamle førstegenerationsreformer, der skal få folk til at ændre adfærd ved at ændre på deres økonomiske forhold.

Den slags reformer har regeringen ellers ikke været begejstret for tidligere. I stedet har den nedsat en reformkommission, der skal lave såkaldte andengenerationsreformer - eller 'mulighedsreformer,' som overvismand Carl-Johan Dalgaard har kaldt dem.

FH, FOA og Akademikere reagerer

De forskellige dele af fagbevægelsen er uenige om regeringens udspil, alt efter om det er godt for deres medlemmer.

Fagbevægelsens Hovedorganisation, der især baserer sig på forbund som Dansk Metal og 3F, anerkender, at der er behov for flere uddannede i social- og sundhedssektoren, men kræver af regeringen, at de penge, der skal investeres bredt, skal gå til erhvervsskolerne, der uddanner faglærte.

"Derfor har FH også opfordret regeringen til at invitere de centrale parter til trepartsdrøftelser om rekrutteringsudfordringerne til alle uddannelser, hvor vi mangler kloge hoveder og hænder, så vi kan finde løsninger i fællesskab," siger formand for FH, Lizette Risgaard til Ritzau.

FOA's forbundsformand Mona Striib har den store gruppe af social- og sundhedsmedarbejdere som medlemmer. Hun har kun lovord om regeringens udspil, der også vil rydde op i bureaukrati og blandt andet skaffe flere social- og sundhedsmedarbejdere ad den vej.

"Det er længe siden, vi har haft et så ambitiøst politisk projekt, hvor fokus er at sikre kernevelfærden. Det er der brug for. For velfærden er allerede under et voldsomt pres, og det vil kun blive værre. Vi skal finde løsninger i forhold til fastholdelse og rekruttering. Og vi skal sikre tid til nærhed og muligheder for at bruge sin faglighed til at hjælpe borgerne," siger Mona Striib.

Akademikernes formand Lisbeth Lintz er meget kritisk over for regeringens forslag, som endnu engang rammer hendes medlemmer. Hun siger til Ritzau, at det er en 'falliterklæring.'

"Når regeringen foreslår at halvere kandidatuddannelserne, bliver de studerende delt op i A- og B-hold, på et arbejdsmarked, der ikke efterspørger 1-årige kandidatuddannelser. Det er at spille hasard med unges fremtid".