Finansministeriets eksperter overdriver den negative effekt, når de regner sig frem til, hvad det vil koste at sætte dagpengene op.

Det konkluderer de økonomiske vismænd tirsdag i en ny rapport efter at have gennemgået forskningen på området. Det skriver Fagbladet 3F.

Vismændene fra Det Økonomiske Råd giver to gange om året en status på dansk økonomi.

- Nyere forskning tyder på, at ministerierne indregner for store tilgangseffekter ved ændringer af dagpengesatserne, udtaler overvismand Carl-Johan Dalgaard.

Det centrale spørgsmål er, om det trækker folk ud af arbejdsmarkedet, hvis dagpengene stiger. Og hvor mange der i givet fald er tale om.

Fagforbundet 3F har flere gange foreslået at sætte dagpengene op.

Dels som et midlertidigt tillæg under coronakrisen. Og dels for at stoppe den løbende udhuling, hvor lønnen stiger mere end dagpengene.

Forslaget ville ifølge 3F koste 200 millioner.

Men ifølge Finansministeriet skal tallet ganges med cirka fem, så regningen ender på over én milliard om året.

Og det skyldes tilgangseffekten, en slags “dovenhedseffekt” ud fra devisen om, at jo mere dagpenge stiger, desto flere ledige vil der komme.

For 3F’s forbundsformand Henning Overgaard, der er medlem af Det Økonomiske Råd, er det en god nyhed, at vismændene gør op med den regnemetode.

- Dagpengesystemet giver både arbejdsgivere og arbejdere mange fordele. Derfor har vi også fra 3F’s side gennem lang tid problematiseret, at man ved skrivebordet gør det fem gange dyrere at styrke sikkerhedsnettet. Vi skal have rettet op på udhulingen af dagpengene. Forhåbentlig kan vismændenes pointe gøre det billigere, siger Henning Overgaard.

Også andre har længe været skeptisk overfor Finansministeriets regnemetoder. Blandt andet brancheorganisationen Danske A-kasser og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

- Jeg er meget kritisk over den dovenhedseffekt i beregningerne. Selvfølgelig vil der være en vis effekt, men at den skulle være så stor, mener jeg ikke er rigtigt, har Lars Andersen, direktør i AE, tidligere udtalt.

Det er regeringen selv, der i efteråret 2020 bad vismændene om løbende at lave et uafhængigt eftersyn af ikke bare finansministeriets, men af ministeriernes regneprincipper generelt, og netop se på, hvordan effekten vil være af forskellige forslag.

Finansminister Nicolai Wammen ville have ministeriets regneprincipper set efter af fagfolk.

Derfor afsatte han 1,9 millioner kroner mere om året til Det Økonomiske Råd til opgaven.

(Fagbladet 3F forsøger at få en kommentar fra Finansministeriet.)