Jyllands-Posten bragte onsdag en kronik og to artikler, der alle handlede om det samme, nemlig at jobcentrene er spild af penge. Torsdag fulgte avisen op med en leder, der anbefalede helt at lukke jobcentrene. Lederen sluttede med en ordentlig bandbulle til medarbejdere i jobcentrene om, at de som arbejdsløse kan komme til at bevise deres kunnen.

"Luk jobcentrene. Ja, det vil resultere i 12.000 ledige, men så får de endelig chancen for at vise, at de rent faktisk ved, hvordan man kommer i beskæftigelse," skrev den (anonyme) lederskribent.

Når Jyllands-Posten på lederplads videregiver en gammel påstand fra Berlingske og uden nærmere forklaring konstaterer, at 'Jobcenter København i 2020 og 2021 ikke henviste én eneste af de flere end 24.000 ledige til et nyt arbejde,' så er den manglende seriøsitet til at få øje på.

Søg på 'henvisninger' på NB-Beskæftigelse, hvis du vil have information om kommunernes brug af henvisninger.

Interessant analyse, men...

Baggrunden for den store omtale er en analyse, som ASE har lavet. ASE er a-kasse og fagforening for både lønmodtagere og selvstændige og har undersøgt hvor mange af 28.000 dagpengemodtagere, der har overholdt alle krav til en aktiv indsats for at få job.

Analysen viser, at kun syv procent af de undersøgte dagpengemodtagere har brug for en ekstra indsats, mens syv ud af ti overholder reglerne for deres jobsøgning.

Analysen er interessant, fordi den også beskriver, at nyledige hurtigt kommer i job, og at mange får job gennem netværk og jobopslag. Mens sammenstillingen giver et godt billede, er dette dog ikke ny viden.

Både i ASE's analyse og i Jyllands-Postens dækning fremstilles det, som at langt de fleste af de forsikrede arbejdsløse er 'selvkørende' og derfor ikke har brug for jobcentrene. Men dem, der ikke har brug for en ekstra indsats, er jo ikke selvkørende forstået som helt uden kontakt med jobcentrene. I ASE's analyse fremgår det, at denne gruppe - syv ud af ti arbejdsløse - passer de samtaler på jobcentret, de er indkaldt til, og at de søger job og registrerer jobsøgninger på jobnet, som de skal. Og altså er en uproblematisk del af beskæftigelsesindsatsen.

Reaktion på LinkedIn

ASE's og Jyllands-Postens påstand fik torsdag specialkonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune Marc Lykke til at spørge på LinkedIn:

"Er jeg den eneste, der har lidt svært ved at følge logikken bag Ases nye undersøgelse.

I gennemgangen af 28.000 ledighedsforløb (dagpenge) i 2019 og 2020 finder de, at 7 ud af 10 ledige overholder reglerne for deres jobsøgning."

Han angriber undersøgelsen på tre punkter:

"1) Hvis man ser den primære opgave som at sikre, at ledige overholder proceskravene, skyder man helt ved siden af, for man misser hele motivations- og inspirationsarbejdet, som for mig at se er det primære i beskæftigelsesindsatsen.

2) Hvis man så alligevel vil bruge krudt på at kigge på overholdelse af proceskrav, er det helt skørt at lade overholdelse af kravene fungere som et mål for, om en ledig er selvkørende, når tallene netop er dannet på baggrund af den aktive indsats.

3) Det lader også til, at undersøgelsen ikke helt har begreb om, hvor relativt lille en andel af de 5 milliarder til driften/lønninger på landets jobcentre, som rent faktisk bruges på ledige dagpengemodtagere, når man bare lader til at slutte, at ovenstående “resultater” uden problemer kan barbere en stor del af den danske beskæftigelsesindsats."

Politisk indspark

ASE's analyse kommer, netop som partierne bag tidlig pension skal i gang med at aftale, hvordan der kan spares 750 millioner kroner på jobcentrene i 2023. Det kommer oveni en besparelse på godt 330 millioner sidste år. I alt skal jobcentrene fra 2024 bidrage med 1,1 milliarder til finansieringen af den såkaldte Arne-Pension.

I analysen indgår da også et forslag om at flytte hele indsatsen for dagpengemodtagere fra jobcentrene til a-kasserne. FH har tidligere foreslået, at a-kasserne skal tage sig af dagpengemodtagerne i det første halve år af en ledighedsperiode, men ASE går videre:

"Flyt indsats og ansvar til a-kassen," skriver organisationen og fortsætter:

"En måde at komme det kommunale jobcenterbureaukrati til livs kunne være at gøre beskæftigelsessystemet enstrenget set fra de dagpengeforsikredes perspektiv og flytte hele kontakten med de ledige medlemmer samt det økonomiske ansvar for at hjælpe forsikrede ledige i job over til a-kasserne."

ASE foreslår samtidig, at der skal være mindre overvågning af de dagpengemodtagere, der følger reglerne.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er positiv stemt for forslaget om at give mere ansvar til a-kasserne, og det vil givetvis blive en del af forhandlingerne om besparelsen på jobcentrene.

Kommunerne er imod forslaget om at flytte mere ansvar til a-kasserne, men de enige i, at der er for mange regler for de arbejdsløse, der kunne være selvkørende, men ikke får lov til det blandt andet på grund af krav om samtaler og registreret jobsøgning.