Jobcentret i København skal i løbet af denne uge have de første ukrainere med opholdstilladelse til samtaler. 92 havde tirsdag fået opholdstilladelse i Danmark. De skal bo i København og modtager få dage efter opholdstilladelsen et velkomstbrev, hvor de bliver kaldt til samtale.

"Den første samtale er lang, for vi skal gennemgå rigtig mange formalia. De skal hjælpes med ansøgning om ydelse, bankkonto og CPR-nummer for at kunne blive københavnere. Vi taler også om deres kompetencer i forhold til job, og om de har børn og der er særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til børnene og det helbredsmæssige," fortæller Maja Agu, der er jobcenterchef for integrationsområdet i København.

Maja Agu er chef for en stor del af indsatsen for de voksne ukrainske flygtninge. Akut-indkvartering er hendes område. Beskæftigelsesindsatsen - og dermed både jobparate og aktivitetsparate voksne - er hendes område, og danskundervisningen hører også med.

Jobcentret har i lighed med andre lagt en grundig og klar plan for de tilbud, de ukrainske flygtninge skal have, når de har fået opholdstilladelse. Planen vender vi tilbage til, men først det store spørgsmål efter regeringens pressemøde fredag, hvor udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye kunne fortælle, at regeringen nu forventer mere end 100.000 ukrainske flygtninge mod tidligere 20.000.

Holder planen?

"Nej, det tror jeg ikke," siger Maja Agu. "Det er jo så svært at planlægge med de scenarier. Det var i fredags, vi hørte 100.000. En matematisk objektiv vurdering er, at der så kommer 6.000 til København, og det udfordrer hele konceptet, som vi så må genbesøge. Men så må vi justere undervejs og lægge skinnerne, mens lyntoget kører og samtidig have blikket stift rettet mod de forhindringer, der måtte komme." Umiddelbart lyder Maja Agu dog ikke bekymret. "Vi oplever blandt alle medarbejdere og det omgivende samfund og virksomheder stor, stor fleksibilitet og interesse for at hjælpe. Det bliver også kun muligt at tage imod så mange i København, hvis der er stor fleksibilitet blandt medarbejdere, og de også vil arbejde uden for almindelig arbejdstid. På den måde kan vi nå rimelig langt, men der er også grænser for, hvor meget systemet kan håndtere. Det er der andre, der må kigge ind i, og det er der jo også andre kommuner, der bliver udfordret af, så der må komme landsdækkende løsninger på det." Mødet med jobcentret

Udover formalia vurderer en sagsbehandler allerede ved første samtale i jobcentret i København, om ukraineren er åbenlyst jobparat. Hvis det er tilfældet, sørger jobcentret for at en kobling til en virksomhed, der har henvendt sig til kommunen med interesse for at få ukrainere i arbejde.

Jobcentret holder workshops om det danske arbejdsmarked for flygtningene, og de kan starte på danskundervisning på en kommunal sprogskole.

"Hvis de mod forventning ikke er i job efter to måneder, så indkalder vi dem til en ny samtale, som er en egentlig kontraktsamtale, og så starter integrationsprogrammet for dem. De andre, der ikke er åbenlyst jobparate sætter vi i gang før, så vi kører med to spor. Det ene til de selvhjulpne og klar til at få et job; de andre i integrationsprogram," forklarer Maja Agu.

Flere ansættelser - ingen nedprioriteringer

Jobcentret med ansvaret for integration søger netop nu flere sagsbehandlere og jobkonsulenter i København. Ansættelserne skal sikre, at der ikke er andre dele af beskæftigelsesindsatsen under Maja Agu, der bliver nedprioriteret. Ud over integration er hun også ansvarlig for intern aktivering af jobparate ledige. "Der er ikke noget, vi lige her og nu kommer til at nedprioritere, men det kan ikke udelukkes at det vil komme til at ske. Vi har oplevet en historisk nedgang i ledigheden for jobparate, og vi justerer nu indsatsen for de jobparate ledige, der ikke er i job. Der er flere, der er lidt mere udfordret, selvom de er jobparate, og jobkonsulenter, erhvervshuset og virksomheder er klar over, at der skal mere til. Det fortsætter vi ufortrødent med," lyder det fra Maja Agu. Opholdstilladelse til andre end de første

De 92 ukrainere med opholdstilladelse i København er ikke de samme som de 1.065 flygtninge, der af sig selv er kommet til kommunen. De 92 er i stedet blevet tildelt København af Udlændingestyrelsen. I alt er der nu 1.065 ukrainere, der er nødindkvarteret hos Københavns Kommune, som jobcentret for integration også har ansvaret for. Knap 800 af dem bor på hotel, knap 200 i kommunens modtagecenter Ottiliahus og 76 på et nedlagt og ombygget plejehjem.

Til indkvarteringen er det blevet ansat 30 nye sociale viceværter, som håndterer de midlertidige indkvartering. medarbejdere. Tre af dem er daglige ledere af de nye indkvarteringssteder. Der kigges på sproglige kompetencere ved ansættelse, og samtidig har ansøgerne en profil, som er forskellig fra tidligere, fortæller Maja Agu.

"Der er rigtig mange af ansøgere, der søger, fordi de virkelig gerne vil hjælpe lige præcis her. Der er stor motivationen over hele linjen; det hører vi også fra andre medarbejdere."

Kommunen kan for tiden ikke nødindkvartere flere, men forventer at tage yderligere et nedlagt plejehjem i brug omkring påske. Udlændingestyrelsen sørger derfor nu for nødindkvartering af nyankomne ukrainere, der melder sig i København. Det sker på asylcentret Sandholm i Nordsjælland, hvor de kan søge opholdstilladelse og få midlertidigt husly.