Da Folketinget onsdag vedtog en særlov for de ukrainske krigsflygtninge, skulle man tro, at loven kun gjaldt for dem. Men på ét punkt gælder loven for alle udlændinge, der er omfattet af kommunernes integrationsprogram.

Normalt skal flygtninge og familiesammenførte i gang med aktivering inden for 14 dage efter ankomst til den kommune, de skal bo i, mens danskundervisning skal starte inden for en måned. Med særloven får kommunerne mulighed for at udskyde begge dele i mindst tre måneder.

Det gælder for alle udlændinge, der er omfattet af integrationslovens program, skriver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i et svar til Folketinget i denne uge.

Det kan give luft

Bornholms Regionskommune har i de seneste år modtaget en del flygtninge og familiesammenførte. Senest kom der en gruppe afghanere, og i næste uge ankommer 15 congolesere til kommunen, fortæller arbejdsmarkedschef Allan Westh.

Hvis der, som regeringen forventer, kommer 20.000 ukrainske flygtninge til Danmark, skal op mod 200 til Bornholm ifølge Udlændingestyrelsens beregninger, og så kan der blive nok at lave. Men Allan Westh ønsker ikke at udskyde de andre flygtninges integrationsforløb.

"Det kan give noget luft, hvis vi får brug for ressourcerne, for det er jo de samme medarbejdere, der skal i gang med ukrainerne. Men vi har gode erfaringer med, at flygtninge kommer hurtigt i gang med dansk og virksomhedsrettet aktivering."

"Mange af flygtningene kommer fra en kultur, hvor det især har været kvinderne som har passet børn og de ældre, og de kan hurtigt skabe en ramme, der ligner den, de kom fra. Men i Danmark har vi lige gode muligheder for kvinder og mænd for at komme i job, blandt andet fordi kommunerne tilbyder daginstitutionspladser til børnene. Så det gælder om at komme hurtigt i gang med en ny hverdag."

Allan Westh forventer dog, det bliver anderledes med de ukrainske flygtninge, fordi de vil være i krise på grund af den pludselige krig, som Rusland indledte for kun tre uger siden.

"De fleste andre flygtninge kommer - som congoleserne - fra en flygtningelejr, eller de har været på et asylcenter i lang tid. Ukrainerne skal have tid til at komme på benene, fordi de kommer direkte fra en krigszone," siger han og fortsætter; ”Men vi er også parat til at hjælpe dem i job, når de er klar.”

Fra 2020 og frem til januar i år har godt 11.000 flygtninge fået asyl eller familiesammenføring i Danmark. Langt de fleste kom hertil som familiesammenførte.

I 2021 udgjorde de evakuerede fra Afghanistan den største gruppe på godt 550 personer.

Tilføjelse: Femte afsnit er tilføjet fredag den 18.3. kl. 7:44/hsk