Lederne ønsker at gøre de digitale samtaler for ledige permanente.

Lederne ønsker at gøre de digitale samtaler for ledige permanente. - Foto: Pressefoto

Lederne: Gør digitale samtaler med ledige permanente

Lederne er glade for, at de digitale samtaler nu vender tilbage, men ønsker at gøre dem permanente. "Det vil give god mening at gøre den mulighed permanent, så de ledige, der selv hurtigt finder et job, kan deltage i samtaler digitalt."

Udgivet: 16/12/2021

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

De digitale samtaler vender tilbage. Spørger man Lederne, giver det rigtig god mening, at ledige nu kan undgå at møde op fysisk hos jobcentre og a-kasser, når resten af samfundet bliver opfordret til at arbejde hjemme.

"I den aktuelle situation med meget høje smittetal er der ingen grund til, at ledige skal mødes ansigt-til-ansigt med medarbejdere i a-kasser og jobcentre. Vi har redskaberne til at fastholde en god kontakt til hver enkelt ledig online," siger Anne Bou Casals, der er direktør hos Lederne.

Hun henviser til de gode erfaringer med digitale samtaler med ledige under de tidligere nedlukninger. I Ledernes a-kasse kunne man blandt andet konstatere, at færre samtaler måtte flyttes eller ombookes, når samtalerne blev afholdt digitalt.

Faktisk er det Ledernes erfaring, at de ledige er lige så tilfredse med de digitale samtaler, som de er med samtaler med personligt fremmøde. Og derfor mener de, at man ligeså godt kan gøre dem permanente.

"Der er derfor ingen grund til, at muligheden for at holde samtaler digitalt kun skal gælde under nedlukninger. Det vil give god mening at gøre den mulighed permanent, så de ledige, der selv hurtigt finder et job, kan deltage i samtaler digitalt. Det vil samtidig frigøre ressourcer til at styrke indsatsen for de ledige, som har brug for noget ekstra for igen at komme i arbejde," siger Anne Bou Casals.

Det er ikke kun Lederne, der tænker i digitale baner. For nylig præsenterede Kommunernes Landsforening et forslag til et nyt virtuelt jobunivers.

Læs mere om forslaget her:

Læs også:
KL præsenterer ny vision for virtuelt jobunivers

Sidst opdateret: 17/12/2021 - 12:04

Temaer: Beskæftigelsesindsats

Emner: A-kasser

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]