
Borgmestrene Birgit S. Hansen (S), Christina K. Hansen (S) og Sofia Osmani (K) er meget populære i de kommuner, hvori de netop har været på valg. - Foto: Frederikshavn Kommune, Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix og Lyngby-Taarbæk Kommune (arkiv)
Se de lokale stemmeslugere her
Hvem er de forholdsvis mest populære borgmestre og lokalpolitikere? Det kan du se på liste her over de forholdsvis største stemmeslugere. Tre kvinder er i top-5.
Udgivet: 18/11/2021
Hvem er de lokalpolitikere, som vælgerne har størst fidus til? Det kan man få en indikation af, når man ser på politikernes personlige stemmetal. Nedenfor kan du se nogle af de forholdsvis største stemmeslugere.
En opgørelse baseret på personlige stemmetal for fremtrædende lokalpolitikere holdt op mod det totale stemmetal i kommunen viser, at tre kvinder er i top-5. På en suveræn førsteplads finder vi genvalgt borgmester Christina K. Hansen (S) i Holbæk.
På andenpladsen genvalgt borgmester i Frederikshavn Birgit S. Hansen (S), og på femtepladsen genvalgt borgmester i Lyngby-Taarbæk Sofia Osmani (K).
(Artiklen fortsætter efter listen)
En af de mindre landskendte navne i toppen af listen er Kenneth Lundager Muhs (V), genvalgt borgmester i Nyborg. Han har en flot tredjeplads på denne liste. Skarpt forfulgt af en gammel kending blandt stemmeslugerne: Genvalgt borgmester i Høje-Taastrup Michael Ziegler (K).
Bemærkelsesværdigt er det også, at den forholdsvis nye borgmester i Gentofte, Michael Fenger (K), har været i stand til at samle mange personlige stemmer op i kølvandet på Gentoftes mangeårige stemmesluger, nu forhenværende borgmester Hans Toft (K).
Sidst opdateret: 19/11/2021 - 13:39
Temaer: Kommunevalg




































