
DA har undersøgt kommunernes beskæftigelsesindsats. Her får Middelfart Kommune topkarakter. På billedet ses adm. direktør i DA Jacob Holbraad - Foto: (Arkiv) Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
DA giver topkarakter til Middelfart Kommunes beskæftigelsesindsats
Dansk Arbejdsgiverforening har taget temperaturen på kommunernes beskæftigelsesindsats. Her kommer Middelfart Kommune ud på toppen, da de ifølge undersøgelsen har den bedste indsats.
Udgivet: 09/11/2021
Dansk Arbejdsgiverforening har i en tid med akut mangel på arbejdskraft lavet en større undersøgelse af kommunernes beskæftigelsesindsats.
Der er nemlig stor forskel på, hvordan kommunerne klarer sig, når det kommer til at få deres borgere i beskæftigelse. Derfor har DA som optakt til kommunalvalget undersøgt beskæftigelsesindsatserne.
Og det er god læsning for Middelfart Kommune. Det er nemlig den kommune, der har de bedste resultater på beskæftigelsesområdet ifølge undersøgelsen. Skarpt forfulgt af kommuner som Jammerbugt og Herlev. I den anden ende af listen finder man kommuner som Tårnby, Fredericia og Hvidovre.
Tabel over kommunerne i henholdsvis toppen og bunden af listen.
.
DA har for at finde frem til Danmarks bedste beskæftigelseskommune opstillet fem indikatorer som en slags parametre til at vurdere beskæftigelsesindsatsen.
Det drejer sig om:
- Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen siden sidste kommunalvalg 2017.
- Forskellen i faktiske og forventede udgifter til offentlig forsørgelse.
- Andel ledige kontanthjælpsmodtagere, der ikke søger job.
- Andel dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der deltager i forløb på en virksomhed.
- En sammenvejning af andelen af unge på uddannelseshjælp, der:
- deltager i den første samtale med kommunen inden for den første uge.
- deltager i det første aktive tilbud inden for en måned.
- deltager i forløb på en virksomhed.
Her kan du se den samlede oversigt over kommunernes beskæftigelsesindsats:

Du kan læse selve undersøgelsen her.
Sidst opdateret: 11/11/2021 - 11:32
Temaer: Beskæftigelsesindsats





































