Ja, det er sandt, at tre a-kasser for akademikere har den største dimittendledighed i de første måneder, efter at uddannelsen er afsluttet. Det kan ses på en grafik, der baserer sig på tal, som Danske A-kasser har trukket for NB-Beskæftigelse

Især Magistrenes a-kasse har større ledighed end især medlemmer af Metals og 3Fs a-kasser, men også end de to øvrige akademiker a-kasser og FTF.

Men efter et halvt år ændrer tallene sig. Kun magisterledigheden fortsætter med at ligge i top, mens de øvrige akademikere overhaler de faglærte.

Efter et halvt år - 26 uger - begynder 3Fs faglærte at sakke bagud, mens medlemmer af Akademikernes A-kasse (AKA) stikker af. Når det første år er gået, er der færre unge ledige akademikere i både AKA og CA.

I et notat om dimittendledighed for alle dagpengemodtagere, viser Danske A-kasser, at ledige akademikere allerede efter et halvt års ledighed som samlet gruppe stort set har indhentet andre faggrupper. Også den store gruppe af akademikerne er efter et års ledighed kendetegnet ved at være en smule bedre end gennemsnittet i forhold til helt at forlade ledighedskøen.

Akademikere er ikke dovne

Danske A-kasser forklarer i et notat om alle ledige forskellen på, hvor hurtigt akademikerne kommer i job med, at der er forskal på længden af ansættelsesprocedurer. Mens medlemmer af 3Fs og Metals a-kasser typisk ansættes fra dag til dag, er der både for medlemmer af HK, FTFA og akademikere længere ansættelsesprocedurer.

Formand for Danske A-Kasser, Eva Obdrup, siger i en kommentar til tallene

"Debatten om de ledige bliver ofte lidt giftig, fordi nogle politikere får det til at lyde som om arbejdsløse – og i særlig grad arbejdsløse akademikere – aktivt tilvælger et fedt liv på dagpenge fremfor at finde sig et job."

"I Danske A-kasser har vi nu trukket tallene for, hvor hurtigt de kommer i gang efter ledighed, og her viser det sig så, at akademikere meget hurtigt indhenter andre faggrupper i forhold til at forlade ledighedskøen. Og vi kan også se, at der er oplagte årsager til, hvorfor der er forskelle i faggruppernes ledighedsmønstre. Jeg håber inderligt, at politikerne vil bruge vores tal her til at aflive nogle af de dovenheds- og kræsenhedsmyter, som de turnerer med."

Kurverne i den første grafik viser ledighed for 20-29 årige, som er det nærmeste, man kommer aldersgruppen af dimittender. Det er ikke muligt direkte at trække tal for dimittendledighed.

I overlevelseskurven i grafikken nedenfor skal man være opmærksom på, at det er godt at være i minus, fordi der så er færrest ledige, mens plus er forholdsvis flere ledige.

Sådan læses målingerne

Danske A-kasser skriver i notatet om målingerne:

"Kurverne kan ikke tolkes sådan, at der fx for Metal-A og 3F-A bliver flere ledige over tid. Det gør der ikke. Når afstanden til gennemsnittet øges, er det udtryk for, at faldet i antal ledige går langsommere end for gennemsnittet. Det er der en god forklaring på. Det er den samme gruppe af personer, der ses på i hele målingen. Men når 3F-A fx efter kort tid ligger lavt (godt) i forhold til gennemsnittet, og senere ligger højt (dårligt), så er det et udtryk for, at deres medlemsgruppe er karakteriseret ved, at mange relativt hurtigt kommer i job, men at en del også vender tilbage til ledighed igen inden for de 52 uger, der er målt på."

"Generelt skal man være opmærksom på, at de forskelle, der ses med hensyn til hvor hurtigt medlemmerne i de forskellige a-kasser kommer i arbejde, bl.a. afspejler, at medlemsgrupperne i a-kasserne har forskellig uddannelsesbaggrund, og at efterspørgslen og beskæftigelsesmulighederne for de forskellige grupper varierer. Dette gælder også forskellene mellem de akademiske a-kasser."