Mens flere faglige organisationer nu tilslutter sig regeringens forslag om at skære i dimittendsatsen og dagpengeperioden for nyuddannede, har NB-Beskæftigelse bedt overvismand Carl Johan Dalgaard om at uddybe vismændenes advarsel mod at gøre netop det i den seneste vismandsrapport.

Det er produktiviteten, der er i fare, mener vismændene. Altså, hvor meget og hvor god kvalitet, der kommer ud af den enkeltes arbejde. Den styres blandt andet af motivation og evner til at bestride jobbet.

Produktivitet er altså her ikke et økonomisk hokus-pokus-begreb, men helt almindelig snusfornuft.

"Der er en masse karakteristika, som vi ikke oppefra kan observere. Den private motivation for at yde en indsats, og også hvor kvalificerede vi er. Det afspejler sig ikke én til én i en karakter, man får i uddannelsen, men også om man har flair for jobbet," lyder det fra overvismanden.

Hvis man af økonomiske grunde er tvunget til at tage det første det bedste job og ikke vente på det rigtige job, så kan det have negative konsekvenser for produktiviteten, siger Carl Johan Dalgaard.

"Hvis personen tager job, hvor motivation og evner er utilstrækkelige, så påvirkes produktiviteten i arbejdet negativt."

Som hvis en akademiker ikke kan slå søm i?

"Ja, men matchkvaliteten afspejler bare, hvor god en parring der finder sted mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Den påvirkes selvfølgelig også af jobsøgerens søgeaktivitet."

"Eksemplet med en akademiker, der ikke kan slå et søm i, er lidt grovkornet måde at få pointen om lavere matchkvalitet frem på, men hvis du spørger konkrete faglærte, er der mange typer faglærte job, de ikke har motivation og evner til. Og en cand.mag. i dansk med religion som sidefag egner sig supergodt til nogle job, men er mindre motiveret og evnerig i forhold til andre."

Tvinger ledige til at være mindre kritiske

"Hvis du strammer op på ydelserne for de ledige, så tvinger du folk til at være mindre kritiske, når de træffer beslutning om de job, de tager. Simpelthen fordi deres privatøkonomi ikke tillader, at de er alt for kritiske. Den mekanisme betyder, at søgeprocessen bliver kortere, hvilket øger beskæftigelsen, men også at matchkvaliteten alt andet lige må forventes at blive forringet," siger Carl Johan Dalgaard, der udover at være overvismand også er professor i økonomi ved Københavns Universitet .

Det er omvendt, hvis dagpengesystemet er mere 'generøst,' og dimittendsats- og længde for eksempel bevares, som den er nu.

"Der er altså en afvejning mellem produktivitet og beskæftigelse, som man skal være opmærksom på."

Ydelser er strukturpolitik

Udover det konkrete, advarer vismændene helt generelt imod at lave strukturpolitiske tiltag for at løse konjunkturmæssige vanskeligheder, da strukturpolitik også har virkning, når konjunkturerne ser helt anderledes ud.

"Når vi piller ved de her ydelser, så det er strukturpolitik, der også vil påvirke økonomien, når det hverken går for stærkt eller for langsomt på arbejdsmarkedet, og det er jo heldigvis det meste af tiden. Hvis man er tilpas sikker på, at strukturpolitikken er klog og desuden kan afhjælpe en konjunkturbetinget knaphedssituation på arbejdskraft, så bør man fremskynde tiltagene. Men set med en økonoms øjne - og ikke med moralfilosofiske eller ideologiske - er det altid en dårlig ide at lave strukturpolitik på basis af konjunkturforhold, uden at det er regnet igennem med det lange lys tændt."

Mens den politiske debat handler om 'de dovne ledige,' så udlægger overvismanden det anderledes.

Mens det for økonomer er klart, at en nedsættelse af dimittendsatsen og en halvering af dagpengeperioden for nyuddannede vil betyde, at der aktuelt kommer flere i arbejde hurtigere, er de bekymrede for, at det på langt sigt også kan have skadelige konsekvenser for samfundsøkonomien.

"Det, vi henleder opmærksomheden på, er, at der også er en bagside ved at ledige går på kompromis i jobsøgningen. Du får ikke nødvendigvis den bedst mulige kombination mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det kan mindske produktiviteten i økonomien som helhed," siger Carl Johan Dalgaard.

I vismandsrapporten er det forklaret sådan her:

"Ved at øge incitamentet til at bruge længere tid på at finde det rette job, bidrager dagpengesystemet til at forbedre matchet mellem arbejdsgivere og ledige, hvilket kan øge produktiviteten (...). Regeringens forslag må dermed forventes at forringe matchkvaliteten blandt dimittender (...). En forringet matchkvalitet blandt dimittender kan have særligt store konsekvenser for produktiviteten, hvis det første job efter endt uddannelse har betydning for resten af arbejdslivet. Der findes evidens for, at en lav startløn i det første job øger sandsynligheden for også at være i et lavtlønsjob eller i ledighed fremover (...)."