Konservative er med. Enhedslisten er med. Det samme er Dansk Folkeparti, Alternativet og Frie Grønne. De Radikale var også med, men trak sig, og vil nu stille ændringsforslag til et udspil, der skal ende med at nedlægge de københavnske jobcentre og fordele de arbejdsløse hos andre institutioner og organisationer.

Forslaget er usædvanligt, fordi det går på tværs af politiske skel. Det er også usædvanligt, at et kommunalt beskæftigelsesudvalg blander sig i hele strukturen for beskæftigelsesindsatsen, som jo reguleres gennem lovgivning i Folketinget. Og det er interessant, fordi det omfatter næsten en sjettedel af alle ledige i landet. Over 15 procent af alle på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses-, hjemrejse- og ledighedsydelse hører under Jobcenter København.

Timingen for forslaget er afstemt efter kommunalvalget. Den 4. november skal borgerrepræsentationen diskutere at nedsætte et udvalg, der skal komme med et forslag til nedlæggelse af jobcentrene og fordeling af opgaverne til andre i januar 2022. Hvis det ikke lykkes der, så prøver partierne igen efter valget, hvor der kan være en anden mandatfordeling.

Der er dog ingen tvivl om, at beskæftigelsesindsatsen nu er en del af kommunalvalgkampen i København.

Læs hele forslaget i denne artikel:

Et politisk signal

Men er det overhovedet muligt for kommunale politikere lukke jobcentrene og lægge en del af opgaven helt uden for kommunen? Professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve siger nej, men kommunen kan godt beslutte at flytte ansvaret for for eksempel de udsatte ledige fra beskæftigelsesforvaltningen til socialforvaltningen.

En af forslagsstillerne erkender, at hun ikke har overblik over juraen i forslaget.

"Det er derfor, vi laver et udvalg, hvor man skal arbejde med, hvad man kan gøre inden for lovgivningens rammer. Jeg er ikke jurist, men socialrådgiver," siger Gyda Heding, medlem af beskæftigelses- og integrationsudvalget i København for Enhedslisten.

Men det er alvorligt ment.

"Måske kan vi gennemføre det som frikommune eller få en dispensation," siger hun.

Det konservative medlem af udvalget, Helle Bonnerup, anerkender, at der også er signalpolitik i forslaget.

"Det er klart, at meget afhænger af en national beslutning, men det er et signal om, at der skal ske noget. Vi har set for mange eksempler på ting, der er utilfredsstillende for medarbejdere, borgere og virksomheder, og vi vil nu tage fat om nældens rod. Så det er også et signal og et råb om, hvad vi kan gøre for at ændre det," siger hun.

De fem partier mangler fem stemmer for at have flertal for forslaget om at nedsætte et udvalg. Dem kan De Radikale levere.

Flere års frustration

Det er dog ikke blot valgkamp, men flere års frustration, der har fået partierne til at gå sammen på tværs af højre-venstre aksen, siger den konservative Helle Bonnerup.

"Vi oplever, at folk kommer i klemme og bare ikke får den bedste løsning. Man sender personer, der er meget skrøbelige og sårbare ud i jobprøvning, hvor det er noget helt andet, de har brug for. Og den almindelige jobformidling; hænger den overhovedet sammen?"

Hun henviser her til historier i Berlingske, blandt andet om rengøringsfirmaet De 5 Stjerner, der havde brug for flere hundrede medarbejdere og kun ansatte to efter henvendelse til jobcentret. Historien ændrede sig efterfølgende, da der blandt andet kom oplysninger om, at det var deltidsstillinger, der var tale om.

"Men jeg er bekymret over, om man ikke har en storkundeaftale, eller overvejer, om vi skal nedsætte en særlig taskforce i den situation i stedet for, at det bare bliver kastet over på en enkelt medarbejder. I en privat virksomhed ville man jo sige, at det her er en storkunde. Det er jo et levende område, hvor man må indrettet sig efter det, der kommer," siger Helle Bonnerup.

Hun fortæller, at Konservatives landsråd tog diskussionen om jobcentrene for to år siden på initiativ af Konservative i København.

For stort

Størrelsen af jobcentret og det store antal ledige og medarbejdere er en del af problemet, mener Helle Bonnerup.

"Medarbejderne er meget pressede, og vi tror, at det vil komme alle til gavn at dele det mere op," siger hun.

Det er de andre partier enige i.

"Vi vil det helt modsatte af, at alt er centraliseret, og alle arbejdsløse skal til Valby, selvom de bor på Amager eller Østerbro," siger Alternativets medlem af beskæftigelses- og integrationsudvalget, Troels Christian Jakobsen.

I april 2019 indviede borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) det store nye jobcenter på Gl. Køge Landevej i Valby. Det er alt for stort, mener partierne. De vil i stedet decentralisere, både geografisk og i forhold til dem, der i stedet skal være ansvarlige for en mindre del af de ledige.

"En stor del er folk med kortere ledighed, som nemt vil kunne finde job. Dem behøver man ikke bruge offentlige ressourcer på, "siger Troels Christian Jakobsen.

I forslaget fra de fem partier skal disse ledige henvende sig til a-kasserne og arbejdsformidlingen, der ifølge forslaget skal genetableres. Arbejdsformidlingerne var statslige og blev nedlagt i 2007.

De udsatte

De udsatte grupper, der også er tilknyttet jobcentrene, skal i stedet høre under socialforvaltningen og ud i socialøkonomiske virksomheder som Settlementet og SydhavnsCompagniet.

Alternativet et optaget af at få så mange som muligt i denne gruppe ud i civilsamfundet.

"Der er mange socialøkonomiske virksomheder, der er forankret i lokalsamfundet, for eksempel i Nordvest, hvor der er et levende foreningsliv. Vi er optaget af, hvordan vi gør dem til en del af samfundet i stedet for en anstalt, der er afskåret fra alt andet. Det er vores formodning, at vi får mere for pengene på den måde," siger Troels Chr. Jakobsen.

Også Enhedslisten er optaget af de udsatte.

"Dem, der har andre problemer end ledighed burde høre til i socialforvaltningen eller under sundhed på grund af sygdom. Det er der bred enighed om i befolkningen og blandt politikerne," mener Gyda Heding.

"De bliver ofte meget sanktioneret og mister kontanthjælp og bolig. Det er også derfor, vi foreslår en gentænkning af ungeindsatsen. Siden de lukkede produktionsskolerne og i stedet lavede FGU (den forberedende grunduddannelse, red.) mere boglig, kan de ikke holde fast i eleverne."

"Der er en stor gruppe unge, der er skoletrætte, og nogle er ikke egnede til det boglige. De skal motiveres til at få en læreplads i stedet for noget, hvor de ikke kan honorere kravene. Vi kan se i hjemløsestatistikker, at der er flere unge på gaden på grund af det her," siger Gyda Heding, der selv arbejder med udsatte unge.

Artiklen er præciseret og redigeret den 30.10., hsk